ufuldstændigt
ubeslutsomt
ubegribeligt
u.
situationen er den, at det ikke går så skide godt. eller måske går det faktisk
skide godt. forhold er nogle sjove størrelser & lige nu er vi ved at
genetablere en vis form for balance i vores. vi har haft svært ved, at åbne op
for en dialog. jeg har haft svært ved det. har haft følelsen af at noget var
galt i et stykke tid. jeg har bare ikke helt kunne få øje på det hele. i
stedet har jeg til gengæld brugt store af mængder af energi på, at rette det
hele indad: det måtte & kunne kun være min skyld.
det pudsige er, at vi faktisk var i selv samme situation for lige præcist et
år siden – kun en måned til forskel men datoen rammer klokkerent.
omdrejningspunktet er til en vis grad også det samme: måden vi oplever
hinanden.
faible
familiaritet
forplantning
f.
som sagt sjove størrelser. som så mange andre fik vi udviklet det her
hverdagssprog. ikke specielt charmende & langt fra særligt befordrende. det
farlige ved et sådanne hverdagssprog er jo, at alt mystikken forsvinder;
flirten forsvinder & det hele synes at gøres op i opvask, madlavning &
rutinemæssigt sex. på et tidspunkt sker der så denne ubalance: én giver mere
end én får & én får mere end én er interesseret i.
hvad gør man så?
vi forsøger os med dialogen – som jeg så smukt kombinerer med gråd og vrede.
begge argumenterer vi så det driver ned ad væggene. så lader vi det ligge, man
skal passe på ikke at presse denne slags samtaler. grænsen er ligeså hårfin
som balancen. det er i hvert fald en erfaring man lærer tidligt.
men det slutter jo ikke her, vi har stadig mange skridt at skulle gå før der
kommer en løsning. en løsning, der passer os begge – hvad enten vi bliver
sammen eller går fra hinanden. på nogle punkter skal vi starte forfra, der
skal slibes kanter af… alt for mange er nemlig kommet til.
nu må vi se, hvad der sker!
13.11.2001
skruer hovedet af mig selv, hold kæft hvor kan jeg blive træt af mig selv
& mine 100 analysemodeller. vender & drejer alt, hvad nu hvis & hvis så? kunne
jeg så gik jeg kraftedeme fra mig – sandheden er bare, at jeg mildest talt
hænger på mig selv (på godt & ondt) & det er jeg sgu nødt til at forholde mig
til. nuvel, vi har talt, jeg har talt & jeg har faktisk talt rigtigt meget &
tænkt rigtigt meget & talt noget mere. at jeg gider, sådan tænker jeg vist
mest af alt lige nu. at jeg gider!!
jeg har lidt tab af forventning. på mere end et område – men tab af
forventning er ikke nødvendigvis et nederlag, i stedet har det (for mig)
betydet en befriende & afklaret oplysning. jeg trængte til det. trængte til at
sparke mig selv hårdt bag i, uden at slå knude på mig selv & indgå i et
forvirrende kompromis. jeg har vitterlig (for en gangs skyld) formået at drage
nytte af mine utallige erfaringer & sætte det i sammenhæng med mine nutidige
mønstre.
virkeligheden for mig har været den, at jeg har haft en utrolig tendens til at
placere min kæreste i en position, (jeg følte) han ikke har kunne leve op til.
min kærlighed til ham har været så voldsom, fyldt så meget & slugt så umådelig
meget mere. i mine øjne har han været noget guddommeligt, udødeligt & uden for
rækkevidde (i min verden, vel at mærke). han var mere end et menneske & uden
ham ville jeg da være ingenting. et nul.
de sidste dages diskussion har fået mig til at føle mig såret, så vred & siden
hen oplevede jeg faktisk en utrolig ligegyldighed. & jeg trækker vejret meget
tungt (lige nu). netop disse følelser fik mig til at se det hele i et andet
lys: han er (jo kun) et menneske & hvor det er en sand
åbenbaring. et menneske. et ganske almindeligt dødeligt menneske, med sine
fejl & mangler. hverken mere eller mindre: et menneske!
endelig kunne jeg slappe af, give ham fred & give mig selv fred. dejlig
velsignet fred! & jeg har været længe om at erkende & opdage dette. alt for
længe. men forløsningen er den samme (om end måske mere intens):
præmisser:
alle mennesker er dødelige
-u. er et menneske
konklusion:-u. er dødelig
”så kluntet som nogen kan være. & – & (her kunne hun ikke rigtig få ordet
frem, & hvis vi foreslår ’kærlighed’, tager vi muligvis fejl, men vist er det,
at hun lo & rødmede & udbrød) en skrubtudse af smaragder!”
(orlando, der spekulerer på hvem hun/han er)
15.11.2001
absurd tanke, at jorden er rund – når
tilværelsen til tider kan være så firkantet. & lige så absurd er det, at en
fjer i vindens ekko meget hurtigt bliver til fem høns. jeg synes simpelt hen,
at det er ganske skandaløst, at jeg ad omveje må høre en historie om mig selv
- & som er taget fuldstændig ud af dens oprindelige kontekst. sådan noget gør
mig vred & ked af det. men værst af alt: hævngerrig. jeg bliver så pokkers
primitiv & det eneste jeg vil (indtil jeg får samlet mig selv) er at se blod.
dampende varmt blod. jeg får lyst til at spytte på vedkommende.
det var mit ægteskab, der var omdrejningspunktet for historien. her 3 år efter
min skilsmisse er der åbenbart stadig stof nok til snakken gå. ”nu skal du bare høre, hvorfor de blev skilt”, grynter soen (der helt
glemmer at feje for egen dør. & i mit lille perfide univers får jeg umådelig
lyst til, at knejse over hende som jeg sidder ned & pisser. heldigvis er det
noget, der stopper mig. en rest af sund fornuft? en viden om at jeg dybest set
er hævet over hende i forvejen? måske.
senere: var i teateret & se forestillingen ’skrigerne’ – endnu en gang
anbefaler jeg varmt. kort fortalt er vi deltagende (som publikum) i det her tv
show, hvor folk udstiller deres liv for 15 minutters berømmelse og et stort
wide screen tv. en sand satire!
16.11.2001
var til poetry slam i aftes. mildest talt en anelse skuffet. der manglede noget. indhold. følelse.
beat. ikke en skid var der at finde mellem linierne – det hele er sgu sagt
før. det må seriøst kunne gøres bedre. kan jeg gøre det bedre? hvis bare jeg
havde modet, så ville jeg sige ja. så ville jeg kaste min kusse op på scenen &
masturbere. lade min liderlighed dryppe ned på publikum. jeg ville stønne
henført i mikrofonen. jeg skulle være ordenes luder & (mundkneppende) recitere
mit manifest
19.11.2001
jeg er min kusse. jeg ønsker faktisk ikke at være andet end min kusse. min
store, våde, beskidte & dryppende kusse. jeg er essensen af liderlighed. jeg
er moder madonna: parat til at lade dig die ved min store barm. jeg er heksen:
der ved enhver lejlighed fortryller dig. jeg er luderen: villig til at sprede
mine ben, så du kan få styret din lyst; din liderlighed! ja, jeg er en kusse.
en simpel kusse. en omklamrende & krævende kusse.
21.11.2001
tid til forandring. kæresten fylder år på fredag, gaven er i hus - dog var
det ikke uden stress & vredesudbrud. jeg klarede det & mor hjalp mig. hovedet
har været fuld af en bestemt tanke, hjertet af en bestemt følelse. nogle ting
lader sig ikke beskrive, skal ikke beskrives. jeg vælger, at lade dette være
mit helt alene. måske jeg en gang er modig nok til at sætte ord på.
23.11.2001
hip hip hurra.
kæresten
fylder år i
dag. ham længe leve & hjertelig tillykke med fortsættelsen. der skal
hygges om & gives gave.
mor fik en kegleoperation i går. det gjorde ondt i går: på hende & på mig.
hendes smerte var fysisk – min var psykisk. jeg har været bange: ikke så meget
for operationen som for svaret. jeg elsker vitterlig min mor. hun er
uerstattelig & hun betyder usigelig meget for mig.
det var også i går, at jeg talte i telefon med fortiden. det er en anden
historie. den gemmer jeg til en anden dag, hvor jeg er mere modig & mere
parat.
tilbage til kæresten: dejlig chokolade & kager til
26.11.2001
3 år har det sådan cirka taget mig, at erkende disse følelser, sætte ord
på dem & sige dem højt. i 3 år har jeg haft det her hul i maven. levet i et
vakuum, befundet mig i en slags transit mellem fortid & fremtid – uden rigtig
at få det til at fungere optimalt i nuet. jeg har slået en voldsom knude på
mig selv, hele tiden gået på kompromis med følelserne i mellemgulvet. i
torsdags gik der hul på bylden & materien flød til alle sider.
skam subst. -men
en følelse af flovhed forårsaget af uformåenhed
på så mange områder har jeg aldrig haft følelsen af at også jeg slog til. hvad
jeg end gjorde, så var det sikkert ikke godt nok. jeg var ikke kvinde nok, jeg
var ikke moderlig nok – jeg var ganske enkelt bare ikke nok. jeg manglede en
indædt tro på mit eget værd. en tro på, at jeg vitterlig gjorde en forskel &
betød noget for nogen (også i den store sammenhæng).
skyld subst. -en
et ansvar som en person må påtage sig for en fejlagtig handling
jeg formåede ikke at gøre forskellen. i hvert fald ikke i forhold til der hvor
jeg var & for dem, der virkelig betød noget. jeg kunne såre dem & dermed
bekræfte mig selv (om end på en ynkelig måde), at måske havde jeg mere magt
end som så. & det gjorde en forskel: det ødelagde så forbandet meget. måske
kunne der rettes op – men så træder skylden i stedet. jeg blev min egen værste
dommer.
smerte subst. -n, -r, -rne
følelse af sorg el. nedtrykthed ved fx tab, byrder & vanskeligheder
psykisk & fysik var dette element til stede. vi sårede hinanden. kroppen
tæller sine synlige ar (det er fandeme til at føle på), sjælen gemmer
krampagtigt på sine. det er den slags, der kommer op til overfladen som sure
opstød – men først når de har skåret sig igennem marv & ben.
savn subst. -et, savn, -ene
en følelse af sorg el. smerte over tabet af nogen el. noget
der skete et brud. sådan var det bedst. jeg tog konsekvensen af mine
handlinger & uden at se mig tilbage (næsten). i tiden, der er gået har det (på
en & anden udefinerbar måde) været mig forbudt, at savne. for hvad var det jeg
savnede? hvordan kunne jeg savne? men det er jo nemt, pokkers nemt. jeg
savnede det som var & det som kunne blive.
sorg subst. -en, -er, -erne
en følelse af meget stærk nedtrykthed
jeg led tab. ikke kun tab af forventninger – men i den grad også et langt mere
dybtfølt tab. jeg elskede dette væsen så ganske betingelsesløst, så da døden
indtrådte da døde noget i mig. jeg mistede alt hvad jeg for en stund have
troet på, men ikke kunne tillade mig at sige det højt. denne sorg kunne jeg
ikke føle, min svaghed var ikke acceptabel. først nu tør jeg bearbejde den.
først nu tør jeg sige, at min kærlighed stadig er der & jeg med jævne
mellemrum besøger graven, hvor der gror roser på.
skilsmisse subst. -n, -r, -rne
officiel opløsning af et ægteskab ved dom el. bevilling
jeg ved ikke om det var uundgåeligt. den gang var det. vores værktøjer slog
ikke til. vi stod ved en korsvej & med gråden i halsen måtte vi sige farvel.
jeg måtte sige farvel: for meget var sket & jeg kunne ikke gøre det
anderledes.
forandring subst. -en, -er, -erne
forandring af ng(t) det at forandre el. blive forandre
jeg har nu taget skeen i den anden hånd. langsomt arbejder jeg på forskellen &
langsomt vokser troen på mig selv. jeg er ved at bygge noget helt nyt, det er
svært. det er svært fordi så meget har været usagt (mest af alt skjult for mig
selv) & svært fordi jeg har opdaget hvor vigtige ord er. ord & handlinger: det
er der forskellen er. så mellem fortid & fremtid der er nuet – det er her jeg
skal handle!
27.11.2001
hjemvendt fra den sidste terapitime… i en lang periode vil jeg klare
tingene selv. i hvert fald gøre et seriøst forsøg på at nå ind til sagens
kerne – og hvis det så betyder, at jeg må hive & slide i mine omgivelser, så
er det hvad jeg vil gøre. jeg skal i hvert fald lære ikke at gemme mig i min
ensomhed & den bliver svær.
lige godt et år har jeg brugt på et stort tema: min far!
problematikken er i og for sig ganske simpel. selvfølgelig har jeg også måtte
kæmpe med andre dæmoner – men alt vender tilbage & afspejler sig i alt hvad
jeg foretager mig, i mit selvværd, min ensomhed & mit forhold til mænd.
så der skal gøres plads til bearbejdelse, konfrontationen & udviklingen. der
skal med andre ord gøres til plads til mig, mit savn & mine sorger. det er
slut med at leve efter devisen: sådan er det jo bare. for det accepterer jeg
ganske enkelt ikke. jeg nægter. jeg skal nok gøre forskellen – om ikke andre
så i hvert fald for mig selv.
