01.01.2002
kom du godt ind i det nye år? jeg
gjorde, det var hyggeligt. kæresten & jeg travede i sneen som klokken slog
tolv. omkring os eksploderede raketterne & kugler af farver dansede på himlen.
vi ses snart igen!
02.01.2002
kan mærke, at jeg holder en del for mig i selv i øjeblikket. ved, at jeg har
fortalt dig det før – det med, at jeg til tider opererer med 2 dagbøger & at
denne (online) dagbog ofte er udsat for grov censur. hvordan kan det egentlig
være? det er vel ganske ligetil: det skrevne ord binder & forpligter,
derudover er der vel også en naturlig grænse for, hvor meget jeg som menneske
bør blotte mig. tror du ikke?
lad mig dele en oplevelse med dig. begivenheden er ca. 11 år gammel – men står
alligevel ganske klar i min erindring. jeg er 17 år & går med min mor imod
nørrebro station. jeg mindes ikke hvad vi skal, hvad jeg dog mindes er min
egen selvindsigt for et tema, der skulle blive gennemgående for mig. jeg siger
til min mor, at jeg tror det ville være en god idé om jeg begyndte hos en
terapeut, da jeg har svært ved at give slip (med dette menes, at jeg har en
utrolig tendens til at fastholde mig selv i noget eller i forhold til nogen
til trods for, at det ikke er videre hensigtsmæssigt for mig).
min mor siger det er noget vås (& jeg forstår godt hvad hun mener). det
handler ikke om, at min mor ikke ved bedre. det handler om, at min mor så
denne 17årige pige, der var ulykkelig forelsket. & jeg var ulykkelig –
spørgsmålet er bare om jeg også var forelsket, det tror jeg ikke - & jeg
fastholdte mig selv i et forhold, hvor jeg ikke rigtig fik plads til at være…
andet end som en genstand for seksuelt begær.
at jeg har spekuleret en del over denne begivenhed handler kort sagt om min
far. handler om at jeg har en oplevelse af en meget fraværende far (skønt han
har gjort det hans redskaber tillod ham). handler om at være bange for at
miste (ofte mænd) & deri selvfølgelig angsten for at være alene. jeg fortæller
dig ikke, at jeg er ved at gå fra kæresten eller bryde med vores relation. det
er ikke sådan det forholder sig.
situationen er den at jeg ganske enkelt er nødt til at arbejde med dette tema.
nødt til at gøre en forskel, at få åbnet op & se på de mønstre jeg konstant
gentager. forstår du bare en brøkdel af det jeg lige har forsøgt at
anskueliggøre for dig?
03.01.2002
fri i dag, glad i dag. har talt med
veninden her til
eftermiddag – vi skal snart spise lækker middag sammen & junior skal
præsenteres. tror forresten han er ved at fange den med at frynserne på
gulvtæppet ikke er mad. men det gør ham nu ikke til en mindre ballademager af
den grund.
ellers er der tøjvask & indkøb på programmet. senere vil jeg kaste mig på
sengen med en god tyk bog. den hedder
sak & handler om søren kierkegaards liv. god er den tilmed
også. foruden at den selvfølgelig handler om hans liv & familie – så er det et
udmærket stykke historie af københavn. jeg kan vel kun blive mere belæst &
lært. tror du ikke?
om et par timer skal vi en tur på strøget.
hvad er det egentligt, der gør
sig gældende når et menneske vælger, at tage livet af sig selv?
04.01.2002
ordnet skabe i dag. alt ligger i de rigtige bunker: hvem sagde præmenstruel?
elsket med kæresten, gloet flimmer med kæresten & det har været dejligt
afslappende. junior har underholdt som kun han formår. gemt sig under
lænestolen, siddet fast mellem fjedrene. i går var han ved at blive kvalt i
stuebirken, senere fik han hø i næsen. i morges kom barndomsveninden til kaffe
& theboller. hun er et lys i mit liv. i morgen formiddag er destinationen: mor
& udsalg i indre københavn.
på onsdag skal jeg til begravelse. 29 år gammel valgte han (dagen før
nytårsaften) at tage sit eget liv. efterlod sig en kvinde & et spædbarn. jeg
har spekuleret en del over hvordan det kan være – men må erkende, at selv jeg
er fattig & nogle ting forbliver tavse.
asger stig møller skrev: ”efter de første kærtegn & dristige kys – selvmordet
forgår som et sår på hånden. hejs mig i en galge op til månen!”
05.01.2002
var med min mor på strøget i dag. fik
købt lidt godt til mig selv – forelskede mig i et par røde sko & selvfølgelig
måtte jeg gå tomhændet ud af butikken: str. 38 var solgt. øv! lige nu ser
kæresten filmen 3.grads forbrændinger eller kontakt af 3.grad. et & andet. jeg
venter på at alien går i gang lige omkring midnat. så skal jeg gemme mig under
dynen & sige pruttelyde hver gang der kommer et & andet uhyggeligt: mest af
alt fordi jeg ved, at det generer kæresten.
junior er blevet større. hans verden er også blevet større. han har ligesom
fundet ud af, at lejligheden består af flere værelser & verdens centrum
muligvis ikke er begrænset til stuen. det er finurligt at se ham som den
opdagelsesrejsende han også kan være. alt skal der snuses til & han kan blive
både lang & høj. tror også snart vi har serveret alt slags grønt til ham –
favoritten er dog tomatbåde.
07.01.2002
har været ude & shoppe med mor i dag. blev til tøj & støvler (tænker, at jeg
(om nogen) har en sko/støvle fetich). ellers ikke det vilde. her til aften vil
jeg slappe af, læse i en god bog & sno mig kælent omkring kæresten. i morgen
drager jeg på job & snupper en nattevagt. har skrevet brev til min elskede
mormor, nu skal jeg bare huske at sende det.
09.01.2002
i dag blev han bisat fra albertslund kirke & det var ganske overvældene så
mange, der var mødt op. at se så mange mennesker være berørt – så er det at
jeg fatter endnu mindre. jeg har forsøgt at holde afstand & egentlig klaret
det upåklageligt. så træder jeg ind i kirken & vreden ramte mig. fik en
uimodståelig lyst til at spytte på kisten & råbe: hvad fanden tænkte du på din
store idiot!! omkring mig, min familie i sorg … i kisten en fætter (plus en
forgrening), der foretog et valg. vi er var jævnaldrene… jeg
forstår det ganske enkelt ikke.
trækker vejret, jeg er træt nu & snart vil jeg sove. måske vi ses under
stjernerne?
10.01.2002
en ok dag i dag. træt i kroppen, træt i hovedet. har aflyst en aftale – alene
fordi jeg lige pt. ikke har så meget at bidrage med. sådan oplever jeg det i
hvert fald selv. så i aften er det mig, kæresten & junior – resten af verden
har vi stemt hjem.
til mor: jeg elsker dig!
til veninden: giv mig den forpulede madplan & jeg skal trylle den
18. januar – du skal da i hvert fald ikke selv medbringe maden eller vandet!
12.01.2002
lige nu er kæresten til møde i sverige,
jeg sidder i min morgenkåbe & forsøger at få øjne. synes i øjeblikket at jeg
er mere ehm… død end levende. er ganske enkelt træt & ville allerhelst gå i
dvale. der var personalefest i går & det var faktisk hygsomt, stemningen var
god & alle energierne gunstige – jeg var bare ikke rigtig i stødet. min uge
har på mange måder været fuld af begivenheder & jeg kan tilsyneladende ikke
rigtigt få tingene på afstand & koble fra. i aften skal kæresten & jeg ud, så
må vi se om situationen er anderledes. søndag har jeg en nattevagt. joh tak,
der er massere at tage sig til.
opdragelsen af junior når utallige højder. nu skal den lære lyden af ord &
kommandoer: ind i bur, gentager vi gang på gang, som vi puffer den bagi &
skubber den indenfor. eller små slag på hans madskål som vi bevæger os fra
køkken til stue med aftensmaden. han er ikke i tvivl om, hvad nej betyder –
men mon ikke også at det er noget af det første alle lære? nåeh ja, vi roser
den selvfølgelig også meget.
synes at befinde mig i en slags transit, ikke at jeg bare venter på at noget
skal ske – for det er jo mig selv, der skal få det til at ske. jeg kan mærke,
at det er min balance (den psykiske), der ikke rigtig vil falde på plads. har
ondt i maven & føler mig fuldstændig malplaceret, hvor jeg end befinder mig.
alt synes uden for kontekst. det er i bund & grund en underlig fornemmelse
sådan at være ved siden af sig selv. faktisk er det ikke specielt befordrende
at være tilskuer til ens eget liv & det handler ikke så meget om mangel på
initiativ – det handler ganske enkelt om ro!
ved at en del kan skyldes min kommende menstruation, men hertil kan jeg kun
tilegne modløsheden. selve melankolien er udløst af helt andre ting. i sådanne
øjeblikke er kærestens kærtegn, omsorg & opmærksomhed utrolig vigtige for mig…
& det kan desværre få (for mig) fatale konsekvenser, om han ikke er i stand
til at give mig dette.
synes jeg gentager mig selv.
14.01.2002
han bliver pludselig usikker & urolig i stolen. det her var hans store dag. at
sidde overfor denne kvinde. hende! & så slog det ham helt ud af kurs. hendes
behagelige væsen. hendes nærhed. "jeg skal give dig en historie. et dejligt
eventyr", hun trækker vejret dybt & fortsætter lige så kælent; "jeg skal
fortælle dig om virkeligheden... min!" hun lader ryggen finde hvile op ad
væggen, trækker benene op under sig & for et kort øjeblik lukker hun sine
øjne. kunne han dog bare fortælle hende, hvor smukke de er. ”jeg har aldrig
været rigtig modig. jeg har tilpasset mig situationer, som de bød sig – men
mod er noget helt andet… & det har jeg ikke haft meget af”, hun går i stå &
han opdager, hvordan hun langsomt bliver væk – der er stilhed i rummet, da hun
pludselig vender tilbage. til rummet. til nuet. til sit eventyr. ”måske jeg
skal starte dér. måske jeg skal fortælle dig om, hvordan jeg fandt modet &
opdagede mig selv. hvordan jeg kom ud af noget, ved at gå ind i det!”
19.01.2002
kl.: er lidt i tre natten til lørdag.
veninden & dennes kæreste er lige gået efter en hyggelig, morsom & varm
aften. maden var god – stemningen endnu bedre. vi snakkede fæces & andre
pinlige øjeblikke af årene, der er gået. så spille vi scrabble mens mændene
kørte bil. tiden gik & junior havde for længst gemt sig under sengen. dog var
han præsenteret først & vi har nu officielt en plejefamilie… så måske
kæresten & jeg snart skulle tage på hed elskovsferie. opvasken gemmer vi
til i morgen (ehm… senere), først trænger jeg til at svede på lagnerne.
23.01.2002
min mor synes ikke, at jeg opdaterer min dagbog tit nok. hun er en
krævende dame hende min mor & jeg klør mig tænksomt i krøllerne. altså i går
skulle kæresten til sverige med job. det betød at vi var oppe kl.:
05-gabende-tidligt. vi kyssede hinanden, sagde farvel & straks begyndte jeg at
savne ham. så forsøgte jeg mig med en middagslur, først vækkede arbejdet mig,
om jeg ville have en vagt. som om! senere så hørte jeg denne besynderlige lyd.
satte mig op i sengen med et spjæt & til min store overraskelse så jeg junior
sidde kæk & gnaske i noget gulvtæppe. fedt nok, nu har han sgu også lært at
åbne sit eget bur. damn jeg har hænderne fulde – hvilket min mor for resten
synes er underholdende.
i dag har jeg atter været på job. ikke noget epokegørende som sådan. nogle
formaliteter skulle i orden ang. en anbringelse. personalegruppen havde
supervision: fedt koncept & givende. det var i hvert fald enigheden. kæresten
er fortsat i sverige, hvorfor jeg absolut ingen ting skal lave. lege med
junior & ellers bare være til.
i morgen (torsdag) job igen. en aften vagt & så napper jeg døgnet fredag til
lørdag.
til min mor: ser du, nogle dage sker der mere end andre, nogle dage er
følelserne uden på tøjet. lige i øjeblikket trives jeg vist allermest & det
vælger jeg at nyde i fred & ro. elsker dig!
24.01.2002
radioen emmer af 80’erne; mine år som teenager. fisse pop, der svingede &
alt synes at foregå i en musical verden. pinkfarvet makeup, smykker, bælter &
hår, der altid lignede en dårlig klipning. mærketøj, ruskind, læder og
salomontasker. kærestebreve, s, p eller k. gennemlever alle årene. festerne på
348 i husum, senere blev det til rosenlund skolen i skovlunde eller bedre
endnu k50 som var skolens kælderrygerum for 8., 9. & 10. klasserne. spillede
røvhul i frikvartererne, røg & sad i halvmørket og lyttede til tidens musik.
eller hvad med alle ungdomsfilmene? jeg var forfalden til skuespilleren judd
nelson… han var fræk, uforskammet & havde den fedeste stemme. genbrugstøj fra
roger i lars bjørn stræde blev hittet, lange underbukser med gylp – nogle af
os red delvis på bølgen af new wawe. perioden blev sort i sort, nitter &
husblas i krøllerne. kammeraterne, der lånte lokaler i skovlunde & holdte
mobildiskoteksfester. kærester, kærestesorg & den første sex. den gang
eksisterede husum biograf, min cykel var regnbuefarvet & jeg kunne blive ved i
en uendelighed.
28.01.2002
normalt kan jeg klare megen smerte (fysisk), sjældent er jeg syg (7, 9, 13
& bank under bordet) – men lige så snart det er mine tænder, så er tærsklen
ufattelig lille. det startede i lørdags, det hamrer i hovedet, gør i mig
irritabel, ødelægger min søvn. & værst af alt så bed jeg næsten hovedet af min
mor som hun i telefonen gav mig omsorg. det er ikke rimeligt. først sent i
aftes var der tid til at komme til tandlægen & resultatet er bestemt ikke
glædeligt: i sommers da jeg fik trukket den sidste visdomstand ud, fik det
beskadiget nogle af rødderne på nabotanden. jeg har smerter her til aften,
intet i forhold til tidligere & intet der har med tanden at gøre. har ondt i
kæben efter 3 røntgenbilleder. det er jo nogle store sataner man skal have i
munden… & det er sgu hverken tilladt at få sure opstød eller lade tungen
skubbe lortet ud igen. min tandlæge er kvinde & jeg ved, at hun ikke er
præmenstruel hver gang jeg er der – men jeg ved, at det irriterer hende, at
jeg er stædig. en gang kom hun til at bore mig i tungen. jeg lader det stå i
det uvisse om det var bevidst.
havde ellers svoret at jeg ikke orkede min dagbog her til aften, hvis det ikke
var for
veninden & hendes fine hentydning til at nu var det vist på
tide – ja så var januar gået uden en afsluttende bemærkning. nu er jeg træt.
jeg har en lang & selvudviklende dag foran mig i morgen.
