Sorgen er aldrig lang væk eller angsten for at miste et barn. Det opdager jeg hver gang, jeg modtager medlemsbladet Stjernen fra Landsforeningen Spædbarnsdød. Selv om jeg føler mig afklaret omkring Cirkelines død og har fået to friske drenge, så giver det mig alligevel en klump i maven, når jeg bliver konfronteret med at der stadig dør børn.
Måske hænger det sammen med, at jeg gerne – om nogle år – vil have en mere og derfor er nødt til at forholde mig til det. For der findes ingen garantier. Måske er det fordi jeg kommer i kontakt med min egen sorg og smerten ved at sige farvel. Uanset, så gør det ondt og lige meget hvor afklaret jeg er, hvor bearbejdet min sorg er, hvor klar jeg er til endnu et barn… så slipper det aldrig sit tag i mig.
På den anden side tror jeg heller ikke, at jeg ønsker det. For det er med til at holde mindet om Cirkeline i live og det er vigtigt. For mig.
Hej Frederikke
Du har ret i at det bliver ved med at gøre ondt. Uanset hvor lang tid der går om det er år eller årtier, tror jeg. Jeg kan stadig mærke sorg og smerte efter min far, som døde så pludselig, for to år og 3 måneder siden. Og at miste det barn man har ventet på i 9 måneder er en sorg så stærk at den aldrig forsvinder, ej heller angsten for at miste igen. Men jeg beundrer dig for at vil gøre det igen og igen uanset angsten for at miste.
Jeg synes det er helt ok, at sorgen er hos dig. Den er vel også med til, at du husker Cirkeline?
Vi er det der er i os, på godt og på ondt. I dig vil der nok altid være en sorg over tabet af et liv I kunne have haft sammen. Sådan holder du fast og sådan vokser du vidre.
Det er jo det.. det er vigtigt at huske og integrere sorgen i livet
Hej Frederikke,
“Stjernen” lå også i min postkasse i dag. Og nu sidder jeg her og er igen – påny – blevet konfronteret med min egen lille søn på kirkegården, min sorg og hvad den har gjort ved mig, samt med tankerne om dengang, jeg ventede hans lillebror. Ligesom du leger jeg også med tanken om at få en mere, men jeg må indrømme jeg også er bange og usikker på, om jeg tør løbe den risiko en gang til.
Du har mistet et barn som du ventede på i 9 mdr. og som du fik 10 dage sammen med i denne verden. Et barn du troede var rask og som du troede ville være del af dit liv på en helt anden måde, end det desværre viste sig. Sorgen er blevet en del af dig ligesom af mig. Som en klog kvinde, der også har mistet, sagde til mig engang: Sorgen bliver lettere håndterbar, den fylder ikke hele vores krop mere, efterhånden som tiden går. Men vi bærer den altid i og med os. Indkapslet, men lige ved hjertet. Og vi kan altid tage den frem og åbne kapslen.
Cirkeline er hos dig og i dig. Cirkelines død har konfronteret dig med at vi risikerer at miste dem, der betyder aller mest for os. At døden er en reel mulighed, også i vores liv (selv om man jo normalt ikke tror, det vil ske for en selv). Denne erfaring transformerer os og giver os et nyt syn på vores liv, ændrer vores værdier. Og dette får vi bekræfter, hver gang vi læser “Stjernen” eller bliver konfronteret med andre, der har mistet…
Jeg tænker på dig og Cirkeline! Knus
Mange tanker til dig og dit hjertebarn!