SOM ROEN LANGSOMT SÆNKER SIG
I går kom Ulrik tidligt hjem fra arbejde og derfor var det ham, der hentede Gustav. Som altid når vi henter Gustav, så synes Gustav, at det er mormor, der skal hente ham. Hun har bare den største stjerne i hans liv og det er fantastisk. Det er guld værd, at de to har et så tæt forhold til hinanden. For det betyder bl.a. at Gustav har en fortrolig voksen i sit liv, som ikke er mor eller far.
Gustav kom nu hurtig over, at det ikke var mormor. For i stedet fik han en masse gode legetimer med sin far. De faldt på et tørt sted og der blev hygget i haven i sneen og det var våd og træt dreng, der kom op ad trapperne og ville have sit nattøj på og ind i den store seng for at se fjernsyn, mens vi andre lavede aftensmad. Det betyder noget, at kunne give ham disse timer.
I tirsdag i sidste uge havde jeg Gustav hjemme fra børnehave. Vi skulle til frisøren. Normalt er Gustav blevet klippet med maskine her hjemme, men nu sætter han foden ned. Det larmer og han vil sakses. Jeg var utroligt spændt på, hvordan dagen skulle blive for os, for Harald var der jo også.
Vi tog af sted om formiddagen. Kæmpede os igennem store snedriver, der næsten gjorde det umuligt at komme ind i bussen med City Eliten (vores helt fantastiske barne/klapvogn). Vi klarede det og ankom til frisøren (min barndomsveninde, der har salon lige ved Buddinge Station – Team Michella… og hun er Michella). Harald sov, så jeg startede med at sætte mig i stolen og nåede faktisk lige at blive færdig og drikke resten af min kaffe, da han vågnede. Gustav klarede det SÅ flot med at blive klippet og blev så smart.
Vi havde en skøn dag sammen og med en baby, der gad deltage uden hverken at græde eller være sur.
Der har lagt sig en anden ro over 2900 og det føles så godt, at vi atter kan trække vejret og begynde at skabe rammerne for vores lille familie på 4. Mens presset var allerstørst, så havde jeg virkelig svært ved at se en ende på det og jeg var seriøst bekymrede for, at det – hvis det stod på i endnu længere tid – skulle få det hele til at smuldre som sand mellem fingrene på os.
Pakkenposten kom i dag. Harald ligger nu også sover i sin nye slyngevugge. Det er da en god start.
No. 1 — 9.02.2010 at 12:52
Hvor er det skønt at høre!
Og ja det er jo lige netop sådan, at midt i det, er det svært at forestille sig, at det nogensinde kan blive anderledes…
Jeg er SÅ misundelig på vuggen og spændt på at høre om den “virker”. Det var én af de ting jeg bare aldrig fik købt dengang vi havde skrig-baby, men jeg drømt tit om den.
Kh Dorte
No. 2 — 9.02.2010 at 14:02
Dejligt med nogle gode oplevelser og med roen. Det er vist tiltrængt.
No. 3 — 9.02.2010 at 15:59
Kan godt læse mig frem til, at jeg har været overordentligt heldig med mine to piger. INGEN kolig eller andet i den retning… Ældste sov igennem fra min kom hjem fra sygehuset
og nej, det er ikke fordi jeg ikke kan huske 21 år tilbage. Yngste “døjede” jeg så med til hun var omkring de 3 år, inden hun bare havde en nogenlunde og gennemgående nattesøvn. Men stadig ikke pga. kolik.
Det lyder til, at I har haft en rigtig dejlig dag sammen. For det må da også være noget nemmere, at være storebror til Harald, når han ikke skriger som han har gjort… hold op I mødre til kolik-børn, må være gjort at et særligt stof…
No. 4 — 9.02.2010 at 20:53
Fedt Frederikke!!! Her var de første måneder også ved at tage pusten fra os alle. Det betyder meget når man kan trække vejret igen. Fedt fedt fedt for jer – og ikke mindst for Gustav
- og ved du hvad. Takket være dit rosende indlæg om ELiten er det også den vogn vi har stående hos os. Den er genial jo!!
No. 5 — 9.02.2010 at 22:34
Fedt, fedt, fedt…og alligevel tak for at dele den første hårde tid med os.
Og jeg er sikker på at Gustav har fået lækkert hår, som er totalt 2900-lækkert!! (gu’ ve’ i hvilken alder de begynder at gå op i den slags…??)
No. 6 — 9.02.2010 at 22:50
Super dejligt med en knægt der ved hvad han vil….og alt gik go godt. Var det muligt med en fotoprøve med Mindsteguldet i sin nye vugge – er super nysgerrig!
No. 7 — 10.02.2010 at 02:07
Skønno læsning! Dejligt, dejligt, dejligt med rolig Rahald og glad storebror.
Linus havde ikke jo kolik, men han syntes ikke om konceptet “lægge sig til at sove” de første mange måneder (og amme i søvn virkede slet ikke på ham)- så slyngevuggen var vores bedste ven de første 5-6 måneder. Jeg håber og tror at I bliver ligeså glad for jeres.
Du får lige et kæmpecybersmækkys, Frederikke, for det har du fortjent!
No. 8 — 10.02.2010 at 07:39
Godmorgen I skønne kvinder…
Kolik er en killer for sure og det var virkelig øjeblikke, hvor jeg fandeme syntes, at det var nemmere med et dødt barn… og det siger altså ikke så lidt
#Karina: Eliten er altså også bare en drøm. Jeg bliver jævnligt imponeret over den
#Lotte: Godt spørgsmål. Troede egetnlig det begyndte at så småt nu, men da hun spurgte om han skulle have hårskum i håret, så var han nærmest ved at tude.
#Randi: Hvad filen er det med de unger, der bare ikke vil overgive sig til søvnen? Rytmen her hjemme er blevet, at han tanker op fra ca. kl. 18 og frem til kl. 23 med 45 minutters mellemrum og til sidst er han så træt, at han bare falder om. I går var så første gang uden overtræthedsgråden, for mellem optankninger kom han i vuggen og han hyggede sig
No. 9 — 10.02.2010 at 10:52
Hvor er det bare dejlig læsning Frederikke! Jeg håber 2900 Happiness er tilbage!