BENHÅRD BABYBUSINESS
Lige nu liger Harald og sover i sengen. Hans søvn er urolig, men det er der ikke noget nyt i. Ulrik arbejder hjemmefra i dag og jeg sidder her med lunken kaffe og røde øjne. Det har været en svær formiddag for Harald. Han har grædt noget så hjerteskærende. Han har haft ondt. Jeg kan ingenting gøre. Jeg aner faktisk ikke om det er kolikken eller det faktum, at han ikke rhar haft afføring i to dage.
Det er hårdt på flere niveauer. Pludselig sad jeg i hjørnet af sengen med ham helt tæt og græd ham ned i ansigtet. Lige så stille alt i mens jeg forsøgte at trøste mit barn. Vi kommer til kort og tiden må arbejde for os.
For et kort øjeblik blev jeg bange. Tiden blev ligesom stillet tilbage og jeg kom i kontakt med den magtesløshed, som jeg i sin tid følte i forhold til Cirkeline. Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg kan slippe den følelse og den synes heller ikke langt væk, når først følelserne er uden på tøjet og søvnen sparsom, så er sårbarheden allerstørst.
Det er benhård babybusiness det her.
No. 1 — 27.01.2010 at 16:59
Ih Frederikke altså. Det lyder virkelig benhårdt… Kan bare sende dig et stort cyberkram!
No. 2 — 27.01.2010 at 17:22
…årh Frederikke..
Det lyder virkelig helt utrolig hårdt! Puuuh, kan virkelig godt forestille mig, hvor frustreret man bliver over ikke at kunne trøste.. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre noget for jer – i stedet vil jeg blot sende dig et kæmpe kram og en masse varme tanker.
Før du ved af det vender skuden – indtil da håber jeg du af og til kan få afsat Rahald en formiddag/eftermiddag og så have et par timer HELT alene…
Min Vilma Rose har altid været mild og nem, men alligevel har det gjort underværker med nogle timer af og til kun til MIG MIG MIG….
- med et kolikbarn må den følelse kunne ganges med 1.000 kan jeg tænke mig…
Knus Kivi
No. 3 — 27.01.2010 at 18:24
Puha
Stakkels Jer altså!
Mange tanker og kram herfra.
No. 4 — 27.01.2010 at 18:58
Mange tanker og kram herfra. Håber, at det snart er overstået
No. 5 — 27.01.2010 at 19:00
Følelser er noget sært noget, især den måde de vender tilbage på. Da Philip var helt lille, gik jeg i konstant frygt og fandt ud af at det gik tilbage til min fars sygdomstid. Selvom jeg ved, at du ved det, så mind alligevel dig selv om, at det er en ny tid nu.
Knus og mange tanker.
No. 6 — 27.01.2010 at 20:34
Puha…men du fan** stærk at indrømme og stå ved dine følelser. Tak for at du deler ud, Frederikke.
No. 7 — 27.01.2010 at 22:46
Stakkels baby og stakkels mor!
Uha hvor jeg husker…. For næsten 15 år siden blev jeg mor til mit andet barn, som var helt anderledes end storesøster, som havde været mild og blid som baby. Lillesøster derimod…. hun skreg og skreg og fik mig(som jo egentlig syntes jeg var en rimelig erfaren småbørns mor) til næsten at gå op i limningen af magtesløshed. Pludselig stod jeg med det her nye barn, som reagerede og var helt anderledes end mit første barn og hverken var til at gå eller stå tilfreds eller trøste. Vi var hos lægen utallige gange, men barnet var sundt og raskt. Til sidst gik det over, men jeg har IKKE glemt hvor forfærdeligt det var. Da pigebarnet startede i vuggestue, husker jeg, at en af pædagogerne spurgte, om hun havde haft kolik(vi fandt aldrig ud af om det egentlig var kolik og hvad er det egentlig?) Noget overrasket måtte jeg jo fortælle at det havde hun, for derefter at spørge hvorfor hun spurgte om det. Hun sagde: “Jo vi kan altid mærke, når vi får tidligere kolikbørn, de er så sikre og tillidsfulde og hviler i sig selv, fordi de har været så meget i arm tror jeg!”
I dag har vi en meget selvstændig og ekstremt selvsikker næsten 15 årig, der holder verden i sin hule hånd. Så hold ud – det bliver bedre – men det er ekstremt hårdt, mens det står på og så svært i forhold til storesøster/bror – det husker jeg også ret godt!
No. 8 — 27.01.2010 at 22:50
VARME TANKER TIL DIG OG DINE…
No. 9 — 28.01.2010 at 09:20
Hej Frederikke
Håber det er ok, jeg lige skriver et par ord. Jeg havde jo de samme udfordringer med tvillingerne ifht. kolik. W havde hård mave oveni og vi fandt, i samråd med lægen, og ud fra vores observationer ud af, at det ikke var den manglende afføring der skabte den værste gråd. Og da han holdt op med at have hård mave græd han også stadig. Jeg ved godt, at det er drønsvært at holde ud, og jeg ved hvad det gør ved ens hverdag – det er ikke sjovt. Jeg ville ønske jeg kunne give dig nogle løsninger, men for os var der ingen løsning – kun tiden. Det gode er, at det jo vitterligt går over (selvom man næsten ikke tror på det mens det står på:)). Og ungerne tager jo ingen skade – vi voksne er meget mere påvirkede af situationen.
Gode tanker.
Heidi
No. 10 — 28.01.2010 at 11:47
HeidiBF: Tak og i lige måde… du trænger vist også
No. 11 — 28.01.2010 at 11:47
Kivi: Jeg glæder mig sådan til skuden vender… virkelig
No. 12 — 28.01.2010 at 11:52
Nadja: Tak
Anette: Håber jeg også
Ane Mette: Du har helt ret: Det er en ny tid og det skal jeg ikke glemme
Lotte: Det var så lidt, ville bare ønske det var lidt mere lagkage
No. 13 — 28.01.2010 at 11:55
Pollyanna: Det er ikke første gang, at jeg hører det med, at kolikbørn ofte bliver lidt mere robuste pga. kolikken og måske netop deraf opmærksomheden/omsorgen. Vi ved jo egentlig heller ikke om det er kolik. Der er i hvert fald ikke en læge, der har stillet diagnosen. Kun os selv.
Så nu lader vi tiden arbejde og så glæder jeg mig til at jeg går foråret i møde med en glader dreng
No. 14 — 28.01.2010 at 11:59
Kirsten: Tak
Heidi: Nej heldigvis tager barnet ikke skade og jeg ved godt, at han reelt glemmer det, når det er overstået og mest af alt er det jo mig, der tolker på livet løs, når han kigger på mig og jeg er sikker på, at han med sine øjne siger: Mor, hjælp mig nu.
Mand altså.
Et og andet sted så tror jeg, at vi er kommet kolikken rimelig meget til livs og i går var han bøvlet, men så snart han fik skidt (sidst på eftermiddagen) igennem sit tøj og ned på Gustavs lagen, så var han glad og afslappet baby igen.
Men selvfølgelig holder vi ud, der er jo ikke rigtig andet at gøre og vi elsker jo vores lille Rahald Habibi, selv om han er en hård nyser.
No. 15 — 29.01.2010 at 02:18
Spørger dumt.
Forholdet mellem tarme, mave og udvikling.
Hvorfor får han ikke en lille smule Laktulose?
No. 16 — 29.01.2010 at 10:23
Ja hvorfor gør han egentlig ikke det. Jeg ved det faktisk ikke, men vi er i stedet begyndt at give ham nogle mavedråber http://www.semperbarnmat.se/sv/product/productdetail/9/123 med aktiv bakteriekultur i og det er som om, at han kommer af med afføring og ikke mindst luft, når han får dråberne. Vi har bare ikke været så gode til at give ham den regelmæssig.
No. 17 — 29.01.2010 at 11:24
Jeg synes, du skal overveje det. I nogle tilfælde virker det meget effektivt.
Dosseringen vil typisk være 2ml. morgen, middag og aften.
Det er hurtigt ude af kroppen igen, så “no harm done”
No. 18 — 31.01.2010 at 21:28
Laktulose og mylicon-dråber blev brugt med stor succes her, i den tid Nora havde kolik, og det hjalp. Kan også kun varmt anbefale det.