I DO NOT LIKE MONDAYS

Vores gamle fyr er mæt af dage og skal skiftes. I denne uge. Ikke verdens bedste timing, men sådan er det nu en gang blevet. Det betyder 3 dage uden varme inkl. varmt vand. Hvilket faktisk – synes jeg – er lidt af en udfordring med 2 børn. Vi har lånt to olieradiatorer og skal ellers samsove, for at holde varmen et sted.

Så jeg har forsøgt at tænke kreativt og ideen jeg kom op med var god. Rigtig god. Desværre er den slags planer ikke altid til at opretholde, når en 9 ugers baby skal tages med på råd.

Planen for denne mandag var, at jeg skulle nasse varme i Lyngby Storcenter, spise lækker frokost, ose i samtlige butikker (måske ligefrem købe noget til mig selv) og amme og pusle nem og medgørlig baby i deres familierum. Vi startede med en tur hos kiropraktoren – som forhåbentlig er vores sidste gang hos hende, det blev til 4 gange i alt – og herfra skulle planen bare effektueres.

Nå men nej. Harald var ikke bare træt og sur baby. Han var skide sur og skreg fandeme så højt, at der var hovedrysten fra de øvrige og jeg blev meget varm i min uldtrøje. MEGET VARM. Så planen røg sig en tur. Harald skreg og ville ikke sove med mindre han hang på armen. Hvilket absolut ikke var optimal og slet ikke passede ind i min plan om stille frokost med Twilight seriens 3. bind… efterfulgt af en omgang latte.

Så sur baby blev puttet i vognen og så begyndte jeg ellers at gå hjem. Endelig faldt han til ro, men der var jeg så langt fra Lyngby Storcenter, at jeg ikke orkede at gå tilbage. Så kommer man hjem, hvor der er håndværkere i kælderen og hvor man tidligere havde fået at vide, at de ville bruge bagtrappen og jeg SAGTENS kunne have klapvognen stående i opgangen.

Nå men nej. Igen. Det passede så alligevel ikke ind i deres plan og de havde samtidig spærret vejen til haven, så der kunne jeg heller ikke stille vognen. Eneste løsning var Lyngbyvejen. Så var det, at jeg sagde: NÅ MEN FANDEME NEJ!!

Så nu står vognen i opgangen og der bliver den stående til jeg om lidt skal ud og rende igen for at hente 4-årig fra børnehaven. Til gengæld sover Harald stadig og jeg kan godt se på klokken, at jeg bliver nødt til at vække ham for at hælde mælk i ham. Hvilket dybest set passer mig dårligt, når han nu sover – men endnu mere dårligt passer det, hvis han vågner på vej ned til børnehaven. For det er altså lige en tand for koldt at amme i det fri.

Og så må jeg udtænke plan for tirsdagen. Gerne noget der passer med sur baby (krydser fingre for at han er glad i morgen) og samtidig giver mig frokost og varme og gerne en kop kaffe. Åh moar… kan jeg komme forbi dit arbejde?

I really do not like mondays, men forhåbentlig ender jeg med en endnu bedre tirsdag end sidste gang.