Der er god gang i min nye køkken assistent. Effektiv som bare fanden og vi har allerede fået bagt en masse grovbrød og lige nu er rugbrødet sat i køleskabet til hævning. Der er nu noget helt særligt ved selv at bage, specielt når det pludselig ikke tager noget tid at lave dejen og det er et minimum at man har fingrene i dejen.

Ungerne kom hjem fredag til aftensmad. Hold nu op det var fedt at se dem og hvor er der bare sket meget på den uge. Haralds sprog er nærmest eksploderet og han talte i kæmpelange sætninger. Gustav blev så glad for det skrivebordshjørnet, som vi har lavet i stuen og deres stemmer sang så dejligt.

Jeg vil ikke sige, at idyllen hurtig forsvandt, for der er noget ganske særligt ved at være et hjem med børn og man opdager, hvor vigtige de er og hvor meget plads de tager, når de sådan ikke har været hjemme i en uge. Fra en ugen uden en reel dagsorden, bortset fra arbejde, så starter vi i morgen op med rutinerne… ellers fungerer det bare ikke og det er altså hverdag igen.

Lige nu leger de sammen med legotoget (endnu et tegn på at Harald er blevet større), Ulrik er til petanque og jeg vimser rundt uden noget egentlig formål. På den måde er søndag nu alligevel ganske rar.