Blogsbjerg skriver om det… om det med børn, der ikke får ferie, altså i følge medierne.

Vi, mig og min mand, er nogen af de forældre, der, for at få puslespillet til at gå op, har truffet en beslutning om, at vi kun har 14 dages ferie i år.
For med kun 5 ugers ferie til Ulrik og 6 ugers ferie til mig… og 10 lukkedage i vuggestuen og 5 lukkedage i skolen, forskudt af hinanden, så er det svært at holde 3 sammenhængende uger og samtidig have feriedage til det andet. Dertil er der efterår og vinter.

Og faktisk er det ofte kun sommerferie vi alle kan holde sammen, alt det andet må vi fordele ud.

Vores børn er heldige, de får en uges ferie mere med mormor og morfar. Det føles godt, at det kan lade sig gøre.

Så, som Blogsbjerg, forstår jeg ikke, hvor cafébesøg og ferie uden børn kommer fra eller hvorfor alle skal skæres over en kam. Hvorfor skal laveste fællesnævner altid sætte dagsorden?