To og et halvt år. Det er Harald. Stor dreng, siger han og strækker armene så højt op i luften, som det fysisk er muligt og stadig røre med tåspidserne på jorden. Han har ret. Han er blevet en rigtig stor dreng og om 2 måneder starter han i børnehave. Selv om det foregår i samme institution, så synes jeg alligevel, at det er en kæmpe overgang. Så skal jeg pludselig give lidt mere slip. Vi klarede det med Gustav og sådan forestiller jeg mig også, at vi klarer det med Harald.

Han er en bulderbasse. Meget fysisk. Motorisk mere end godt med for alderen. Han drøner af sted på løbecyklen, hopper op og ned i en uendelighed på trampolinen, kravler op og ned i ribben på hans værelse og hopper ned af trapperne. Meget aktiv.

Mere end med Gustav har vi skulle være opmærksomme på ham i trafikken. Det har været vigtigt fra starten af at have et super fast greb i hans lille hånd og gøre meget ud af at fortælle ham, at her skal vi passe på, holde øje og holde fast. Det synes jeg efterhånden han er ved at forstå vigtigheden af. Heldigvis.

Han er også begyndt at lege på en anden måde og er rigtig god til at invitere til leg, dog stadig på det parallelle måde. For der skal helst ikke være fare for, at man pludselig overtager hans leg. Ligesom med Gustav så er han vildt betaget af tog, men til forskel for Gustav så gider han ikke sidde og glo på et tog, der kører. Til gengæld nyder han at se de små klip på youtube, hvor folk har bygget forskellige baner af deres Duplo eller Brio – så får han en god idé og stormer ind på sit værelse og går i gang.

Han virkelig blevet et lille menneske, der deltager væsentlig mere aktivt i familien og forventer at blive inddraget i det hele. Jeg halser efter, det bedste jeg kan og undrer mig i det stille sind over at min baby er blevet så dooor!