6 år gammel og med et sprog som var han en søn af en havnearbejder. Christ. Nu ved jeg godt, at der sidder nogen derude, der tænker, at den slags lærer de hjemmefra. Spar mig mig venligst fra kommentarerne.
Hvad er det med børn – eller måske bare mit barn – der hele tiden siger prut, lort, tissemand og en masse afarter af disse ord. Overvejer sgu da seriøst om han har Tourettes, når han for alvor går i gang. Sjældent synes det at hjælpe at bede ham om at stoppe, for så er det som om, at han først synes, at det er rigtigt sjovt.
Jeg synes, at det har stået på længe nu og med det mener jeg i hvert fald et år. On and off. Det er som om, at det blusser mere op i perioder. Til en vis grad kan jeg lukke af for det, men så er der dage, hvor jeg er lige ved at blive idiot fordi der nærmest er hak i pladen.
Kan du genkende det? Hvordan overlevede I? Stoppede det da dit barn blev 7 år (mand det håber jeg)?
Hvis ikke jeg husker meget fejl refererede du, at børnehaven bemærkede det med sproget i sin tid (den han gik i inden han skiftede et år før skolestarten)
Ikke at jeg ved hvad du skal bruge det til – men de må have haft en undren/bekymring allerede der….
Hvis det kun er hjemme ville jeg bede ham om at gå i dølgsmål med det når du synes det bliver for meget
Hvis han gør det i andre sociale sammenhænge ville jeg for hans skyld være obs på at få undersøgt hvorfor han har behov for det, da det måske kan vække undren hos andre når han er så stor
Hej Liselotte, det med sproget i børnehaven var, at se syntes han var forsinket, hvilket han kom godt efter i børnehave to
Jeg tror, at jeg vil være lidt mere konsekvent og bede ham gå på værelset og sige prut og lort til han bliver træt af det og se om det hjælper.
Nogen gange bliver jeg lidt bekymret over om han selv lægger mærke til det. Forhåbentlig går det ikke, alt andet ville være frygteligt
Altså – mine drenge er 13 og 17, og de mestrer i den grad sproget
Jeg tror altså ikke, at det er noget, man lige vokser fra. Men man lærer selvfølgelig at finde ud af, hvornår man bruger visse ord, og hvor de absolut ikke hører hjemme.
Det siger Ulrik også. Jeg synes bare, at det har været slemt i dag og hver Harald sagde et ord, fx tog… så svarede Gustav med prut. ;/
Victor er lige straks 14 og det er desværre ikke stoppet endnu
Tak Anette
Kan godt være jeg husker fejl – synes bare der var noget med “lokumssprog” som de fandt var stødende for de andre børn – hvor du meget morsomt foreslog at han kunne tage et billede af en lort med i børnehave – men det kan jo opklares ved at læse tilbage.
Mine voksne sønner kan også stadig “blomstre” mht. sproget – jeg synes ikke det er så meget det det handler om som jeg læser det – også da du virker reelt bekymret….men mere om han går ind over dine (og evt. andres) grænser. Og det er DET der skal komme med alderen – fornemmelsen for hvornår det er på sin plads, og være i stand til at stoppe igen hvis det ikke er det!
Aj Liselotte, jeg tror altså aldrig jeg har forslået, at han kunne tage en lort med i børnehave. Gustav sagde jo stort set aldrig noget i den første børnehave, som han var i.
I går var jeg nok mere træt af at høre mig selv bede ham om at holde op, mest fordi det var som om, at der var en hak i pladen. Pænt anstrengende og hver gang Harald fx sagde tog, fordi de legede ed tog, så svarede Gustav med prut. Det var sgu lige i overkanten.
Dybest set har jeg faktisk en oplevelse af, at Gustav er pænt mere behersket og velopdragen når han er ude. Jeg tror skam godt, at han og hans kammerater kan løbe rundt og sige frækheder og have en fest med det, men jeg tror faktisk ikke, at tager overhånd på den måde. Ikke endnu i hvert fald.
Nu ved jeg godt, hvad du hentyder til. Det var nogle muffins formet som hundelorte. Jeg måtte lige tænke over, hvad det var du referede.
Vi havde været til opfølgende samtale i den første børnehave mht. den talepædagog, der havde været på ham 4 gange og i den forbindelse nævnede de, at han sagde prut og tis, når han var på toilettet med de andre børn og jeg blev oprigtig vred over deres måde at takle situationen på (de brugte skammekrop som straf). Generelt tror jeg, at det var resultatet af et samarbejde, der var gået i hårdknude. Gustav havde den gang ikke et overforbrug af “lokumssprog” og vi oplevede det kun et par gange i børnehaven og jeg er ret sikker på, at det var forbundet med en masse usikkerhed fra hans side af i forhold til det sociale samspil. For da han skiftede børnehave så forsvandt det igen, ligesom hans usynlige ven.
Jeg tror ikke – selv om jeg skriver det – at Gustav har Tourettes (nogen gange sætter man jo bare tingene på spidsen, eller jeg gør) og faktisk er jeg overbevidst om, at han er som rigtig mange af sine jævnalderende drenge og indtil videre synes jeg som sådan heller ikke at han overskrider grænser i den forstand. Jeg synes mest, at det er irriterende, at han ikke kan svare konstruktivt, når Harald siger noget og bare siger “prut”.
Så dit forslag med at bede ham om at gå på værelsen og give den gas der, det har jeg taget til mig og vil forsøge mig med hvis han får sådan en dag igen
Jeg ville faktisk ønske at mine 7 og 15 årige drenge kunne nøjes med at sige prut, tissemand, lort m.m. De benytter i stedet for flittigt ordet fuck, og andre hæslige gloser. Så jeg synes bestemt heller ikke det er blevet bedre med alderen. Jeg kan også mærke på mine 7 årige, at jo mere jeg opponerer imod hans sprogbrug, jo mere bliver han motiveret til at tale grimt. Så ofte vælger jeg at lade som om jeg ikke har hørt hvad han siger, og så holder han op.
Jeg er nok også meget afslappet omkring det med bandeord og andre gloser, det støder bare ikke mig så meget. Men jeg prøver at lære mine børn, at mange af disse ord støder andre mennesker mere end de støder mig.
Jeg kan høre på min store dreng og hans venner, at de har rykket grænserne for hvilke bandeord der er seje, og de har altså været nødt til at udvælge nogle af dem vi “gamle” forældre synes mindst om, ellers kunne de jo ikke provokere os tilstrækkeligt
Jeg tror også at det med at vende det døve øre til, bliver en del af strategien. Jeg er heller ikke bange for bandeord. Mange har jo også en god effekt. Der er rent faktisk undersøgelser, der viser, at hvis man fx siger: Av for fanden, når man slår sig, så har folk generel en oplevelse af, at det gør mindre ondt end hvis de ikke må sige noget.
Jeg har også en oplevelse af, at han sammen med sine kammerater render rundt og siger alle mulige ord og at de har en fest med det. Ligesom jeg faktisk også tror, at Gustav begår sig fint i sociale sammenhænge. Indimellem bliver det bare for meget her hjemme, specielt i går hvor de sad og legede og Harald sagde tog (han kan ikke så mange ord endnu) og Gustav svarede ham med prut. Der blev jeg godt nok helt træk i betrækket.
Gustav er skam også kommet hjem og har sagt ord, som jeg måske ikke synes hører hans aldersgruppe til, og der er slår jeg nok væsentlig mere hårdt ned, bl.a. ved at forklare ham, at ikke alle ord er lige hensigtsmæssige
I min verden
) lyder det forfærdeligt, at børn OG voksne behøver, at snakke med grimme ord, for at blive hørt eller lagt mærke til. Jeg gør mig meget umage med, at begrænse mine bandeord, især i skoletiden… det lyder ikke godt, og du kommer ikke mere på banen, eller er mere sej, fordi du bander eller siger grimme ord.
I mine klasser er det “forbudt”, at bande og sige “lokumsord”. Jeg gider simpelthen ikke høre det, og det er ikke alle børn der er vant til – hjemmefra – at høre og bruge disse ord. Så der er faktisk flere børn der bliver stødte over det.
I min gamle klasse – omkring 2./3. klasse, var vi lærere ved, at blive idioter af at høre på deres frygtelige sprog. Så tog jeg simpelthen tyren ved hornene, og bad dem om på 10 min., at sige så mange grimme og frække ord som overhovedet muligt, jeg skrev dem ned på tavlen for, at vi bagefter, kunne snakke om dem
)
De kunne for det første slet ikke snakke i 10 min., om grimme og sjofle ord. Dernæst anede de ikke hvad halvdelen af dem betød… det var en – for os – rigtig god proces, vi fik mindsket deres grimme sprog i høj grad, for nu var det jo ikke sjovt mere, for hvem af pigerne i klassen var rent faktisk en luder? Osv… og ærlig snak, det var i den stil de snakkede… pinligt… det tog tid, men deres sprog blev mindsket, i hvert fald overfor hinanden.
Ved ikke om du kan bruge lidt af det, om han evt. på 5 min., må sige alle de grimme ord han kan, og dernæst er det forbudt, at sige flere…
)
Jeg har faktisk ikke oplevelse af, at Gustav bruger “lokumssprog” i skolen. Bortset fra når ham og hans kammerater render rundt på legepladsen og giver den gas og har en fest med det. Mest har jeg en oplevelse af, at han godt kan begå sig. Heldigvis.
Det er jo heldigvis mere her hjemme, hvor han kan omformulere sange, så ordet prut indgår i hver anden sætning eller som i går, hvor han legede med Harald. De byggede togbane og Harald sagde tog, så svarede Gustav vedholdende med prut. Så provokerende. Tror mest det var det, jeg blev træt af i går. Fordi han jo også har ramt alderen, hvor en stor del af det man gør er noget man forventer en reaktion på.
Jeg kan meget godt lide den med at så må han gå på sit værelse og stille sig foran spejlet og give den gas med prut, lort og hvad han ellers kan finde på. Det er jo gerne de samme 4-5 ord, der bliver gentaget i en uendelighed
Kirsten, synes du har fat i noget der
Har aldrig helt forstået at ting bliver “bedre” af at andre også gør noget uhensigtsmæssigt – det bliver det i mit Univers kun værre af 
– og er ikke i sig selv noget argument for ikke at prøve at stoppe en adfærd der går ind over egne eller andres grænser….
Vi har brugt, at han må sige det ligeså meget han vil – det skal bare foregå på værelset. Og der sad han så og snakkede længe. Eller dvs., at han kom ned efter 10 minutter og så var han færdig for den dag. Det tog ca. 2 uger med renden frem og tilbage. Så tror jeg han opgav. Samtidig brugte vi tid på, at finde alternative ord. For hvordan kan eksempelvis lillesøster være en prut? Hun er jo ikke en ting man ikke kan se, men kun høre og lugte (arrrhhh helt enige var vi ikke i starten). Men vi fandt frem til, at hun kunne være irriterende, larmende, jaloux, træt osv., når hun blev betegnet som en prut (skid). Og så kom de rette betegnelser på. Om det blev brugt fordi, han simpelthen ikke lige ellers kunne forklare det, ved jeg ikke. Men har en formodning. Og så er det vel bare generelt sjovt at sige det som de store gør.
Hvis der er en smutter, så kigger han helt bekymret på mig a la “oh oh – jeg smutter lige på værelset”.
Held og lykke med det. Jeg kan følge dig, for det er temmelig opslidende at høre på i længden, og man vil jo bare gerne have dem til at forstå, at den der er en forkert retning.
Jeg tror også, at værelset bliver en del af strategien… netop når han bare går i hak, for jeg bliver sgu helt træt i hovedet af det, specielt når han samtidig har det der glimt i øjet og mest gør det for at provokere. Bare en fase, hvisker jeg ;D
Hmmm. Hjalte er jo lige blevet 8 og han har stadig det mest forfærdelige sprog. Nu er det bare hemmeligt for mor og far. Så når der er kammerater på værelset kan jeg høre om “For helved i satan da osse” “Krafteddeme noget pis-lort det der” osv. Det er ikke længere thi hi morsomt at sige tis og lort – men det er lidt sejt det der med fuck og sgu. Jeg rømmer mig bare og siger Hjalte og så ved han det med det samme
Møgunger – det lyder simpelthen forfærdeligt og samtidig ved jeg bare godt at der ikke så sjældent ryger et #for fanden da# over min mund. Arghhh!
Jeg har faktisk ikke noget imod for helvede, satan og for fanden, hvis de bliver brugt i en fornuftig kontekst. Slår man sig, så må man godt bande. Kræftudtryk er ikke altid dårligt.
Det er mere det der med at den bare kører “prut-prut-lort-diller” i en uendelighed. Ikke hver dag, men der kommer lige sådan et par dage, hvor det bare kører non-stop. Jeg tror også, at det finder et andet leje på et tidspunkt og som sådan er jeg heller ikke bekymret, mere sådan “hvor-længe-skal-sådan-en-fase-så-vare”-agtig ;D
Derudover har de lagt mærke til, at når Gustav er på toilettet sammen med de andre børn, så bliver det hele lige en tand for meget for Gustav og så bruger han lokumssnak (deres formulering) og siger ting som: Jeg prutter og tisser på dig (og nej han siger hverken skider eller pisser eller laver lort… han siger rent faktisk prutte og tisse og det kan vel næsten ikke være mere uskyldigt?) og de ville egentlig gerne vide, hvor han havde det fra? For den slags tale var ikke acceptabel.
Aj, hvad fanden rager det egentlig jer? Og jeg ved sgu da godt, at I ikke accepterer den slags tale fra Gustav af, for sidst havde han sagt sådan, havde I jo fandeme lige stillet ham i FUCKING skammekrogen (jeg hentede en tåreopløst dreng fra børnehave den dag). Helt ærligt han er en dreng og I kan vel for helved bare sige til ham, at det gider I ikke høre på og er der mere PIS fra jeres side af, så er det her, hvad Gustav har med sin allersidste dag i børnehaven (og tryk endelig på linket og få et ordentlig smil på læben, det er så SKIDE stort).
Fra maj 2012
Og nej, det var ikke EN lort men et billede af en, som man kunne se på linket. Meget festligt!
Måske skulle du tale med skolen/SFO om det?
Jeg synes det lyder i overkanten, at han svarer enhver tiltale fra Harald med Prut. Måske skal han støttes lidt mere i øjeblikket? Måske er skolen alligevel en stor mundful og så afreagerer han ved at regrediere sammen med Harald?
At tale grimt og bruge for fanden, fuck og satan, synes jeg ikke lyder som det samme, det er jo bare en afspejling af sproget omkring én generelt. Og du ved jo allerede, at han er en særlig følsom lille gut, så måske er det værd lige at gribe fat om. Ellers kan man vel stadig godt ringe til sundhedsplejersken i kommunen og bede om et godt råd.
Jeg mener umiddelbart, at man er ovre den fækale/anale fase som næsten 7-årig, men hun ved nok bedre, så det kunne jo være guld værd.
Knus Astrid
Skolen har været i afslutnings-mode i små 14 dage nu, så du er muligvis inde på noget rigtigt i at det måske er lidt overvældende for ham og der bliver lagt stor vægt på det skifte, der sker efter sommerferien med nyt klasselokale og skab. Så han oplever nok en smule overtryk. Sådan har jeg slet ikke tænkt på det. Tak
Hvor morsomt at det var MUFFINS
– kunne jo faktisk have været meget sjovt at dele ud 
Men kan huske de var bekymrede. Iøvrigt er jeg enig med dig i, at de uanset om der var grund til den bekymring eller ej, tacklede det meget lidt konstruktivt – også mht. forældresmarbejdet.
– synes det er fair nok når han er så stor at markere dine grænser her.
Jeg tror bestemt heller ikke at Gustav har hverken den ene eller den anden diagnose, for så KAN man jo ikke stoppe – heller ikke i andre sociale sammenhænge.
Kan heller ikke vurdere mht. børnehaven, da man jo som læser kun hører det fra en side
Pøj med at bede den unge herre om at gå lidt i enrum