Der er jo det med børn, at de fylder meget. Både på den ene og den anden måde. Jeg kan seriøst ikke huske, hvad jeg fik dagene til at gå med før jeg fik børn. Alt for meget internet og Faxe Kondi. Sikkert. Nu er det hele blevet lidt mere fornuftigt.

Nå men vi er jo nogle af de privilegerede, som ofte har vores børn til overnatning hos mine forældre. Ikke så meget fordi vi skal alt muligt, men fordi at mormor rigtig gerne vil og fordi drengene elsker det. Det giver os en masse kæreste-tid og som bliver brugt på forskellige måder, ofte i sofaen med en god film og ikke mindst sex.

Det er et tiltrængt pusterum i hverdagen. Det rart med stilheden, men bestemt også underligt og dagen efter er de mere end savnet og vi glæder os til at hente dem hjem og øjeblikket efter de er kommet hjem, så starter konflikterne. Lige efter bogen.

I morgen tager jeg på kursus og jeg er først hjemme igen tirsdag aften. Jeg glæder mig sindsygt meget til inspirerende dage, glæder mig til den faglige udvikling og glæder mig til at være mig…

…men i kølevandet på alt det glæderi, så er der også et underligt savn. På forskud. Drengene blev afleveret hos mormor i dag og jeg ser dem først igen på tirsdag. Det handler ikke om, at jeg ikke kan give slip og Ulrik ikke skal klare det. Det er jeg slet ikke bekymret for. Jeg savner dem bare allerede, både drengene og Ulrik og jeg synes, at det er en smule følelsesmæssigt udfordrende sådan at tage af sted.

Det der mor-noget er sgu en smule overvældende indimellem.