Der er sket noget. Med mig. I hvert fald siden sidste sommer. Det slog mig. Jeg er blevet vild med at være i vores lille indeluk af en have. Selv om det betyder op og ned ad trapper, når man har glemt noget, mangler noget. Jeg er blevet bedre til at pakke en kurv, faktisk to og med vores nye legehus åbnede der sig muligheder for at opbevare de mere basale ting som bleer, vådservietter og lignende.
Det er vores femte sommer med en have og vi ikke fået gjort noget som helst af det vi har planer om, men alligevel fungerer den.
De forrige tre somre har jeg brugt på at lede efter et lille hus med have, så vi bare kan gå ind og ud (og det bliver måske en dag sådan), men ikke i år. Det her er o.k.
Måske fordi ungerne er blevet større eller fordi jeg har skruet forventningerne ned.
Lige meget hvad, bare kom med det gode vejr. Jeg er klar til livet udenfor.
5 år?? Jeg fatter ikke hvor tiden bliver af!
Ejj, hvor lyder det dejligt, og jeg kender så godt de tanker, og det der med at lige pludselig står man et andet sted end man drømte( idylliserede) om, og finder ud af at det faktisk er helt ok, og ligeså godt på den måde, tillykke med det:)