Mon nogensinde at mine børn lærer at holde af hinanden. Indimellem bliver jeg i hvert fald helt i tvivl om det og om det er aldersforskellen, der gør spiller en rolle. Der er ingen tvivl om, at Gustav er et andet sted end Harald og de derfor leger forskelligt og det er sygt nederen for Gustav at lege nedad og stiller voldsomme krav til Harald at lege opad.

Ofte klarer de det rigtigt godt, men der er også bare dage, hvor det overhovedet ikke fungerer og vi bruger enormt meget tid på at trøste, glatte ud, sætte grænser for deres leg og ikke mindst appellere til Gustav om at involvere Harald i legen.

Det gider han selvfølgelig ikke altid og jeg forstår ham godt. Gustav er nået den alder hvor han evner at være mere beregnende i forhold til Harald og hvad han selv opnår med det. Gustav nyder at have Harald med, når det er nyt og usikkert. Så er Harald den trygge og sikre base. Så kan han selv klare lidt mere.

Til gengæld er han ikke så god til at passe på Harald eller hjælpe ham på vej. For det opnår Gustav jo sjældent noget ved, det er jo derimod en hæmsko for ham. Jeg har ingen interesse i at Gustav skal “babysitte” Harald eller have et større ansvar end han reelt kan honorerer, men det ville jo være rart, hvis han kunne hjælpe sin lillebror mere på vej, når de fx befinder sig i en legesituation, hvor Harald ikke lige kan klatre op eller få legetøjet ud.

Jeg kan godt forstå, at Gustav synes, at det er irriterende med en lillebror, der piller og er i vejen og ikke rigtig kan lege uden at legen går i stykker. På den anden side er Gustav heller ikke særlig flink til at invitere Harald med på Haralds præmisser. Gustav gider rigtig godt lege på Haralds værelse med Haralds legetøj, men han gider ikke rydde op efter sig selv og han bruger utrolig meget energi på at spolere tingene for Harald.

Til gengæld er Harald heller ikke bleg for at spille lillebror-kortet i form af meget høj sirene, der går lige i ens stresscenter. Hvilket bestemt heller ikke er særligt sjovt. Heldigvis er der rigtig mange gode dage, hvor de har meget glæde af hinanden og kan få en leg til at fungere sammen. De dage opdager man hvorfor man vælger at få flere børn og så krydser man ellers bare fingre for, at de bevarer en god kontakt op i voksenlivet. At de kan bruge hinanden. Altid.