Lup-dup hjertet slår, tik-tak tiden går. Sidst jeg kiggede forbi var det fredag, nu skriver vi tirsdag og jeg kan godt mærke, at jeg befinder mig i en slags limbo.
Jeg elsker min blog. Elsker hende.dk. Her har jeg holdt til i 12 år. Det er ret så mange. Til gengæld må jeg også tilstå, at jeg i øjeblikket har hænderne fulde og ikke rigtig føler det store behov for at være online. Det kræver sgu sin kvinde med arbejde (hvor bunkerne er kaotiske store) og to friske drenge. Jeg er b.r.u.g.t når klokken slår otte og det sidste barn er blevet puttet for natten.
Måske jeg langsom går i glemmebogen. Sådan sker det jo indimellem, når man ikke rigtig disker op med noget nyt hver eneste dag og der jo rent faktisk findes blogs, der bliver opdateret dagligt. Jeg er bare ikke parat til at give slip. Jeg vil fortsat skrive og så må jeg jo se hvor ofte det bliver. For jeg synes, at der er noget at skrive om. Det er her, at jeg deler Cirkeline, Gustav og Harald og det har jeg det rigtig godt med.
Vi har det godt. Der sker noget hele tiden og slev om dagene ofte gentager sig selv og det hele handler om at komme fra A til B, så er jeg vild med det. Det er det her jeg vil. Den her familie. Vi er jo skide gode sammen. Det håber jeg, at vi bliver ved med. Så ambitionerne om daglige indlæg det… øh… ja det bliver så ikke denne gang.
Skal vi ikke bare give årstiden skylden og mørket?
Hej Frederikke.
Nej, du maa endeligt ikke stoppe. Jeg skal nok tage til takke med et indlaeg i ny og nae.
Jeg sidder hernede i Spanien med min egen lille familie og foeljer gennem din, hvordan livet i en boernefamilie er i DK. Hernede er alting meget anderledes og jeg har aldrig boet i DK med mine boern. Saa du er mit vindue til tilvaerelsen med boern back home.
Birgitte
Hej Birgitte,
Hvor er det en sød kommentar og den er jeg rigtig glad for. Jeg kommer nok heller ikke til at stoppe med bloggen sådan lige med det samme, men jeg kan bare ikke lade være med at føle, at det forpligter.
Kh. Frederikke
Bliv ved Frederikke. Jeg elsker blogland, og det ville sgu være underligt tomt uden dig.
Tag den tid du behøver
Her er du altid velkommen 
Jeg har fulgt dig og dine i ca. 8 år og I har beriget mit liv. Tak for dig
Jeg er slet ikke i tvivl om, at du til stadighed vil have læsere og selvom dine indlæg vil komme med kortere eller længere mellemrum. Du er én af de forfattere som skriver fra hjertet og netop din autentiske måde at berette om hverdagslivet – på godt og ondt – på gør, at man med glæde vil vente på nyt fra dig!
Nyd din vidunderlige hverdag og NYD at du elsker den så højt, – en elsket hverdag giver et rigt liv!
Jeg glæder mig til nyt fra dig, og venter med glæde på, at det kommer når tid er…
Kærligst, Karina
Du går aldrig i glemmebogen, smukke.
hende.dk har været at finde bland mine bogmærker de sidste 6½ år. Og der bliver den.
Kommer der et indlæg i ny og næ, så er det fint med mig. Du har jo for pokker dit at se til:-)
Ih, hvor er I alle sammen skide søde. BLiver helt rørt og havde ikke skrevet indlægget for at blive rost, men fordi jeg synes at I fortjener at få at vide hvor jeg er lige nu… men altså tak for jeres ord
Det handler ikke om hvor ofte, men om indhold. Og jeg følger med uanset hvor du har overskud, lyst og energi til at skrive.
Jeg er vild med dig!
Om du så skriver hver dag eller hver anden uge, er altså ligemeget.
Du har gjort kæmpe indtryk på mig. Jeg har grædt og grint af dine indlæg og jeg glæder mig til at læse med længe endnu.
Jeg kan kun tilslutte mig Vevika’s indlæg. Der er alt for mange indholdsløse og absolut ligegyldige blogs, hvor ejeren skal opdatere hver time, måske egentlig mest for egen skyld.for jeg er meget ligeglad med om glasset til maden er gult eller rødt, købt i Bilka eller et fancy sted..” se miiig, hør miiig”……..Så hellere læse indimellem når der virkelig ER noget at fortælle.
Og Frederikke altså – du er sgu da ligesom Matador, vi følger med i dit liv, til serien slutter ! Du kan godtnok ikke høre vi klapper,græder og griner, men det gør vi altså bare lydløst.
Jeg forfølger dig altså også her på bloggen, det er sgu så skønt at der er andre der lever et hel alm liv med arbejde, børn og alt det der følger med
Den intention havde jeg også på et tidspunkt. Men helt ærligt – kan sådan en regel ikke hurtigt komme til at virke lige modsat hensigten? Jeg følte det ret hurtigt som en hæmsko og fik lynhurtigt dårlig samvittighed over ikke at leve op til mit eget mål. Jeg synes bare du skal nyde en af de mange gaver vores børn har givet os – nemlig at leve i nuet og så ellers delagtiggøre os andre når trangen melder sig. Ja, det stemmer jeg altså for! Og så er jeg helt sikkert også en af dem der bliver hængende lige så længe du gør. Håber det er rigtig længe.
Mig slipper du heller ikke sådan lige af med som læser, Frederikke
. Som Chilotte allerede har skrevet, så hellere et indlæg i ny og næ end med vold og magt at spy blogindlæg, der alligevel ikke står noget i, ud.
Hej Frederikke
Jeg er samme sted som dig. Har egentlig ikke tid til at skrive hver dag og samvittigheden nager derfor, men jeg er sgu med på at vi giver årstiden skylden. Nu har jeg det pludselig meget bedre.
God onsdag til dig og dine
Hvor er I alle sammen utrolig søde og tak for jeres dejlige tilbagemeldinger. Det er super dejligt at høre fra jer.
Jeg tror altså også, at jeg vil have rigtigt svært ved at lukke og slukke. Det er så skønt med en ventil, et sted hvor jeg kan skrive og spørge efter erfaring.
Og jeg bliver også ved med at læse din blog – uanset få eller mange indlæg
Hvem siger man skal skrive en gang om dagen? Man skriver vel når man har lyst og energi, ja? Hvis folk bliver træt af at klikke sig ind på blogs der opdateres sjældent, kan de jo bare benytte en rss-reader – så får de jo opdateringen når den kommer.
Skriv som du lyster og når du lyster. Det er din blog
PS. Jeg tror ikke man kan slukke, når man først har været igang i så mange år
Kan se, at jeg er enig med dine andre læsere
Men kom lige til at grine – for at du skulle gå i glemmebogen? Det sker altså ikke 
Og fint med mig, at der ikke kommer indlæg oftere end der gør. Opdaterede du syv gange om dagen, tror jeg at der var større risiko for, at jeg faldt fra.
Man behøver overhovedet ikke skrive et indlæg om dagen for at folk følger med. Hvis bare der er en eller anden form for rytme i det (en gang om ugen, en gang om måneden, en gang om året) så skal dine læsere nok lære at danse til den nye takt, du dikterer.
For jeg synes altså heller ikke at du behøver begrave “hende” helt, selvom hyppigheden af indlæg aftager.
Jeg synes det er fedt og det helt rigtige, at den gode hverdag -mand, børn og Frederikke er det der fylder (op) i øjeblikket..
Sådan skal det være. Der virkelige liv.
…og så vil jeg da naturligvis fortsat kigge forbi Hende.dk og glæde mig – både over de skønne indlæg der nu må komme – og over manglen på samme, som i mine øjne vil være et tegn på, at du er gang med noget andet vigtigt, nemlig livet…
Altså hvor er jeg rigtig glad for jeres tilbagemeldinger. Virkelig.
Og I har ret. Selvfølgelig behøver jeg slet ikke sætte en standard, der hedder en indlæg om dagen. Et er at jeg slet ikke har fylde nok til det, synes jeg selv, hvis det også skal være nogenlunde relevant, det jeg skriver. Noget andet er, at det slet ikke kan blive aktuelt p.t. med familie og arbejde og nåh ja behøvet for ingenting
Jeg læser gerne og forventer ikke daglige indlæg.
Skriv når du har noget på hjertet og du har overskud til det.
Det er altså hårdt arbejde, at være udearbejdende mor og så komme hjem til 2 poder der bare kræver din opmærksomhed.
Har fulgt med herinde længe- Du må endelig ikke stoppe. Jeg forventer heller ikke daglige indlæg, men synes det er skønt at høre lidt fra dig ind imellem…
Det handler jo ikke om kvantitet, men om kvalitet. Og den er der til overflod herinde, så jeg bliver uanset, om der så går uger og måneder mellem indlæggene.