Jeg skal gøre det kort. For jeg orker ikke andet, men jeg må lige have luft. Jeg var til forældremøde i går i Gustavs børnehave. Det eneste punkt på dagsordnen var madordningen; kommunal, forældrebetalt eller som vi kender den med egne madpakker. Jeg er til den sidste løsning. Slut. Det er der så andre, der ikke er og fred med det – men fuck hvor det kan bringe sindene i kog og gøre nogle mennesker usædvanlige små og vederstyggelige. Fy føj, siger jeg bare.
'hen∂ dåt dikæj
Et honningkagehjerte, en lille prins og en transportabel Buddha.
…det lyder ligesom sukkerpolitikken, der kan få sindene i kog i både vuggestue og børnehave. Kors, da en af de ‘gammel-i-gårde’-pædagoger sidste år forklarede, at børnene har fået sødt i tre omgange: Som kanelsukker på risengrøden, som saftevand da det var så varmt, at de frygtede, at børnene ville dehydrere, og endelig sødt i form af en lille is – ja, der væltede læsset bare for en håndfuld forældre, som slet ikke ville acceptere, at deres poder fik noget som helst sødt.
Her kan man indvende, at det jo er deres gode ret, men så *kunne* de jo vælge en institution med en klar nul-sukker-politik. Vores institution forsøger bare at minimere det, men man må godt. Og herregud – kanelsukker?!
Nå, men det lyder som det samme, og ja, folk kan *virkelig* gå amok over sådanne emner! Jeg håber, I klarede det. Det kan være pænt hårdt at lytte til…
Ja der er intet som slik og mad, der kan dele vande. og de skal ikke vælge Gustavs børnehave. Her bager de kage hver anden uge.
..man skal i så fald BESTEMT heller ikke vælge Noahs “Hippie”-fritidshjem
Her får de kage hver fredag og slikpolitikken er så løs, at børnene gerne må have slik med når de vil, så længe der ikke skabes problemer blandt børnene som følge heraf.. (den sidste dér skulle jeg liiiige vænne mig til, da han startede, he-he..)
Til gengæld (eller i hvert fald) er det et fritidshjem med nogle af de sejeste og mest engagerede pædagoger jeg nogensinde har mødt. Børnene har frie rammer til at udfolde deres kreative idéer – der som oftest bliver mødt med begejstring fra de voksnes side. Får et par knægte f.eks. lyst til at bygge en træhule, er der med garanti en mandlig pædagog der stiller op med brædder, økse, hammer, søm og en masse god støtte & energi. De laver konstant bål og spiller fodbold året rundt (ikke altid med jakker på). De kan falde ned (og indimellem brække armen
) fra den fede byggelegeplads (som vist ikke lever 100% op til alle skrevne krav), for de er ikke under konstant overvågning. Der er plads til forskellighed – og fokus er i det hele taget et helt andet sted end i nærheden af det massehysteri, som mad- & sukkerpolitik ofte afstedkommer i diverse institutioner.
Noah har i øvrigt aldrig nogensinde haft slik med på fritidshjem – og det har ikke været noget problem for hverken ham eller hans sociale omgang med kammeraterne derovre…
Der er mange af deres regler og retningslinier, der får forældre her i 2010 til at spærre øjnene op – men det fungerer ganske udemærket for os… (vi synes jo så heller ikke, det er nogen katastrofe at vores 9 årige søn får kage hver fredag..)
Smil fra Kivi
Kivi: Det er jo nemlig lige det. De er super seje pædagoger og så tror jeg, at rigtig mange godt kan se igennem fingrene med, at de ikke som sådan vælger en opdragende rolle i forhold til mad og slik. Den kan vi jo passende praktisere i hjemmet og netop vide, at vores børn overhovedet ikke bliver snydt
OH my, jeg var ved at bli fyret den anden dag, fordi jeg havde været så venlig at bage kanelsnegle i min pause, imens ungerne sov!
Lone: Frækt og uforskammet
Helt ærligt det er jo netop det, at det begynder at blive lidt for meget af det gode.
Suuuk…Hva’ sker der med nogle mennesker når de får børn?!?
Min bedre halvdel er kommet i forældrebestyrelsen i vuggestuen, og han sukker allerede nu dybt hver gang der lander en mail om det ene eller det andet, som de skal tage stilling til. Heldigvis er det ikke så slemt i selve vuggestuen, men når han bevæger sig til stormøder omkring den nye klyngeledelse i Københavns kommune er der faktisk lynch stemning på møderne. What??!!
Jeg tænker bare “whatever works…”, men sådan er verden ikke. Den er ret sort/hvid for nogle forældre…Jeg forstår dig sq godt, Frederikke!!!
Lotte B: Det værste er, at det er ikke nok med at de selv har en holdning til tingene (som fx at vi her hjemme er økologiske (i vid udstrækning) og frilandsagtige, når det gælder svin, men det pådutter jeg ikke andre og jeg kræver ikke at andre serverer samme slags mad), så er det også super vigtigt for dem, at fortælle mig (og andre) i super nedladende tone, at jeg jo nok kan forstå at madpakker ikke er sunde, når de bliver smurt dagen i forvejen og tages ud af køleskabet af morgen og er ude en halv time inden de lander i børnehavens køleskab. Christ!
Og det fortsætter op til 5-6 klasse i skolen kan jeg bare fortælle jer. Med en masse førstegangsforældre der har læst ALT for mange bøger (forskellige) om hvordan alting skal håndteres ligesom “lgeaftaler” for piger på 11 stadig styres af forældre noglesteder på trods af unger bor på samme vej.
Jeg har meldt mig ud for længst, mine unger har lært at klare sig selv og det skal de efter min mening begynde på når de selv viser medbestemmelsesret. Det er jo ikke op til pædagoger/lærere at opdrage vores børn til hvad der er rigtig eller forkert at spise, gøre, mene, sige. Så ender det i hat og briller og dårlig undervisning ( som vi kan se det gør nu i Danmark)
Jeg glemte lige et eksempel: På vores skole var forslag til forældremødet EN stemme fra at vedtage at børnene (11-12år) skulle have Dansktimerne inddraget (3 timer) til undervisning i brug af cykelhjælm!!
Samme unger der har cyklet med hjælm siden de var 5 år.
Chilotte: Jeg er målløs. En stemme? Seriøst? OMG. Det er sgu forældrenes opgave.
Frederikke: JA hvad fanden blir der af hjemmelig hygge og duften af hjemmebag, så længe at det ikke sker hver dag!