LILLE SPEJL PÅ VÆGGEN DER

Gustav er mit spejl. Det giver indimellem nogle konflikter/kontroverser/problemer/sammenstød/ehm… interessante udfordringer. Jeg er den voksne, men det kan jeg godt glemme og det er altså ikke et kønt syn. Overhovedet. Så i morges havde vi en lidt kedelig start på dagen. Jeg tager den på mig, og mig og Gustav er gode igen (håber jeg virkelig), men jeg sidder nu alligevel med en trist følelse i maven og en umanerlig trang til at flæbe og løbe ned og hente ham fra børnehave og kysse og kramme ham til han stikker mig en syngende lussing.

I fredags ringede jeg mig barn syg fra arbejde (så goddag og velkommen efter barsel), da Harald havde det mindre godt. Mandag måtte jeg ringe og tage en fridag (i forvejen havde jeg fri tirsdag (i går) og i dag, hhv. pga besøg hos hudlæge med Gustav og i dag tandlæge til mig) og således har jeg haft tre dage hjemme med Harald (og faktisk i går med begge drengene). Det STRESSER mig. Jeg kan godt mærke – som jeg også skrev om i går – at der skal ikke så meget støj på linjen før jeg bliver kort for hovedet og med meget lidt overskud. Der er ingen tvivl om, at det var godt, at min barsel sluttede 12. oktober.

Nå men det gik jo lidt ud over Gunnar i morges. Fordi vi spejler hinanden. Så jeg var lidt kort for hovedet, vrissede lidt af Harald og pludselig var Gustav også sur og vrissede og endte med at sidde og skrige ude på trappen og så eksploderede det for mit indre. Jeg hader det. Jeg hader det mest af alt fordi Gustav bliver så ked af det og fordi jeg også godt kan mærke, at han nok også bliver lidt bange og jeg hader det fordi der er alle de her triste og kedelige og slet ikke rare følelser inden i mig bagefter og de vil ikke rigtig slippe sit tag.

Så ved du hvad? Jeg glæder mig til at jeg skal tilbage på min pind i morgen.

ER DET SISYFOS?

Der gik vel sådan ca. rundt regnet et splitsekund og så var jeg tilbage til min sidste tid på barsel, hvor der ingenting skulle til før følte mig stresset. Jeg har været hjemme siden i fredags med Harald, der er forkølet og hoster. Det er vuggestuepesten, siger dem, der har prøvet det før og dybest set er han ikke mere utilpas og forkølet end de øvrige poder i vuggestuen – men jeg synes nu alligevel, at han skal have en chance for at komme nogenlunde på fode igen og har holdt ham hjemme.

Hold fast jeg er træt efter sådan en dag hjemme med Harald og når så familien bliver samlet hen over eftermiddagen, så bliver den mindste støj som et slagbor for mit indre. Vi hygger os nu egentlig ganske fint, men jeg kan også godt mærke, at der skal findes på hele tiden. I dag er indtil videre en af de bedre, altså rent helbredsmæssigt for Harald, dvs. mindre hoste og mindre snot.

Måske sender vi ham af sted i morgen og så kan det sikkert starte forfra og måske er det vitterlig det rene Sisyfosarbejde sådan at holde ham hjemme. Jeg ved det ikke.

ET ÅRS BARSEL ER OPBRUGT

I morgen går det løs. Jeg har ondt i maven. Jeg glæder mig til mit arbejde… men for fanden i morgen starter det “rigtige” hverdag jo op med ud af døren til tiden hver morgen og afhentning af unger hver eftermiddag. Min mor vil gerne på banen igen (hun har jo også haft lidt glæde af barslen – men jeg tror, at hun savner den daglige kontakt med sine børnebørn) og jeg ved, at der ikke bliver stress og jag. Altså om eftermiddagen. For jeg tror, at det der om morgenen godt kunne gå hen og blive en voldsom udfordring, i hvert fald lige til det hele har fundet sig en rytme.

Nå men i morgen går det løs. Ungerne er afleveret i institution i dag… jeg vil forsøge at slappe af og stille og roligt forberede mig til i morgen, smøre madpakkerne inkl. til mig selv, handle ind og vaske en vask – så er det jo ligesom på plads, ja?

FIRE DAGE TILBAGE

Så for satan så er det sgu ved at være slut med barsel. Helt ærligt slut prut. Det gik pludseligt stærkt. Røvhamrende stærkt. Faktisk har Harald og jeg kun fire dage tilbage sammen i den kommende uge, herefter starter indkøringen i vuggestuen og dermed et art nyt liv til os begge. Fire fucking dage tilbage. Fire!

På den ene side glæder jeg mig, på den anden side så synes jeg, at det føles helt sindssygt tomt. Jeg savner allerede både ham og barslen. Eller det gør jeg selvfølgelig ikke eller jo eller altså det er da bare mærkeligt.

Hold kæft hvor skal vi sove en masse i arm de næste fire dage, både morgenlur og middagslur. Helt tæt så vi klistrer. Og jeg skal nyde at skifte tre lortebleer om dagen plus alle de andre bleer. Og jeg skal nyde at han gylper på mig og tørrer næse af i mig 20 minutter efter at jeg har taget rent tøj på. Og hold fucking kæft hvor skal jeg bare dufte til ham hele tiden og kysse på ham og holde ham helt tæt og kysse noget mere på ham.

Hvor længe mon jeg orker det? Nå skidt pyt… vi har fire reelle dage tilbage af barslen og vi skal bare give den gas.

PS: Jeg er helt sikker på, at det her ikke bliver min sidste barsel. Det er helt sikkert. Også selv om at jeg ikke har taget Ulrik med på råd.

SÅ ER DET SNART

Så er der ikke mange dage tilbage af barslen med Harald. Om lidt starter indkøringen først af ham og så af mig. Det bliver godt at komme tilbage på arbejdet, men også lidt skræmmende, for det er jo lidt som at starte forfra. Der er gået seriøs ammehjerne i den. Virkelig. Jeg kan ikke overskue for meget af gangen og ting bliver hurtigt meget kompliceret for mig, fx at logge på netbank med nem-id (som i øvrigt slet ikke er nemmere eller smartere) eller forstå små simple beskeder. Jeg tror faktisk også at Ulrik glæder sig til at jeg kommer ud blandt andre mennesker og foretager mig noget ikke babyrelateret og der samtidig sætter en en naturlig “stopper” for mit evindelige shopperi. Imponerende alt det man (jeg) pludselig mangler fordi jeg alligevel er havnet i Lyngby Storcenter. Hold fast jeg har gået de seks kilometer hjem fra Lyngby mange gange og slæbende på alt muligt.

De her sidste dage i barslen betyder også, at jeg skal have set nogle dejlige kvinder mens der stadig er tid, så pludselig er formiddagene booket og så får jeg lidt stress over det. Heldigvis er Harald blevet nemmere at have med, – om end han hader transport af enhver form. Den dag han knækker koden og går selv, den dag tror jeg, at jeg kan sætte klapvognen væk. Han er en stædig og målrettet lille fyr.

Nå men back to me. Jeg er jo ved at tabe mig. Det går stille og roligt fremad. Det er blevet til 4 kg. Hvilket er fint – men der er stadig en bid vej endnu. Til gengæld oplever jeg, at kiloene har fordelt sig anderledes og selv om 4 kg ikke virker af det helt store, så kan jeg både mærke og se, at jeg har tabt mig og det føles bare så godt.

Og så er der hele historien om, at ville eje en Mulberry. Fortsættelse følger snart… stay tuned.

HAM DER RAHALD HABIBI

Tænk en gang at vi med Harald fik en dreng, der sover endnu mindre om dagen end Gustav. Det er simpelt hen muligt. Gustav blev god til det med søvnen, specielt da han startede i børnehave. Han faldt hurtigt i søvn, når han blev hentet og kom i klapvognen. Tre timer uden problemer. Måske bliver det bedre med Harald. Som det er nu får jeg fuld valuta for min barsel. Der er ikke noget at gøre ved det, men det bliver godt når han starter i vuggestue, for det er snart svært at finde på. Heldigvis elsker han at være ude i alt slags vejr, så haven bliver godt brugt… men mor er nu alligevel lidt træt.

MINE BØNNER BLEV HØRT

Statusopdatering på Facebook i morges: Er barselstræt og trænger til en fridag.

Nu spekulerer jeg på, om Pladsanvisningen læser statusopdateringer eller måske skyldes det nok mere den mail jeg sendte til dem i søndags og fortalte dem at både Harald og jeg er klar til nye udfordringer. I hvert fald ringede de i dag, at der er en ledig plads pr. 1. oktober i en institution for enden af vejen, hvor Gustav går.

Sådan. Yes sir. Så mig og Harald tager på visit i morgen og så håber jeg da bare, at det er en super institution. For vi trænger. Og således ender det faktisk op med at være som det startede.

9 MÅNEDER

I tirsdags blev Rahald Habibi 9 måneder. Hold da op. Allerede 9 måneder. Om jeg helt begriber, hvor tiden er blevet af. Pludselig synes jeg, at det hele er gået stærkt. I dag havde vi besøg af sundhedsplejersken. Det sidste af slagsen.

Der var ikke så meget at tale om. Harald trives. Er glad og en rumsterstang af format. Hun var overrasket over, at han var så god til at kravle, som tilfældet er. Han er vitterlig alle vegne og det går pænt stærkt, når han sådan på alle fire bevæger sig fremad. Nærmest i løb. Han spiser godt og er nede på 3 flasker om dagen, hvor den ene er vælling til natten. Han er stædig og temperamentsfuld og er i den grad et aktivt medlem af familien. Rahald og Gunnar har stor glæde af hinanden og lillebror gør sit ypperste for at holde trit med storebror.

Han blev vejet til ca. 9,8 kg og målt til ca. 72 cm.

Tilbage er der 2 måneder af min barsel, så starter han i vuggestue og jeg på arbejde. Det bliver Ulrik, der skal stå for indkøringen. Han klarede det jo perfekt med Gustav, men også fordi det jo er Ulrik, der afleverer om morgenen og så kan de lige så godt fra start af for oparbejdet en vis rytme.

Han er nysgerrig. Rejser sig op af ALTING og gør små spæde forsøg på at gå. Han elsker når Nilfisk kommer frem fra skabet, for den har lige den rette højde til at han kan placere hænderne på den og så ellers gå med når der bliver støvsuget. Han er rigtig god til at lege og holde koncentrationen og han kravler gerne fra et rum til et andet uden der nødvendigvis er nogen, der går med ham.

Hans søvn i dagtimerne er som altid, men jeg har vænnet mig til det og så bliver dagen tilrettelagt omkring mulige lure. Til gengæld sover han fortsat ganske flot om natten og det er sjældent, at der er nogen opvågninger fra han bliver lagt mellem halv syv og syv og frem til klokken seks næste morgen.

FERIEN ER SLUT

Manden er vendt tilbage til sit arbejde, på vejen satte han Gunnar-drengen af hos mormor og morfar, der lige tager sig en uge i campingvogn og dermed kan Rahald og undertegnede vende tilbage til regelmæssigheden.

Klokken otte vinkede vi farvel til far og storebror og så forlangte baby en flaske og en lur. Det fik han. En time senere vågnede han og var klar til tre timers ud og se med mor. Hjemme igen lige inden klokken 12 til frokost og en middagssøvn på to timer. Vel og mærke med hjælp. For han gør det ikke frivilligt og vågner traditionen tro efter en maks. en time, men jeg fik ham til at sove en time mere. Vil jo gerne at vi så småt får en rytme, der kommer til at matche den i vuggestuen og gerne at han bare automatisk kommer til at sove to timer i streg midt på dagen, så jeg kan hente Gunnar-drengen fra børnehave uden alt for meget ramasjang.

Om en uge starter Gustav i børnehave. Det virker som om, at han glæder sig og jeg tror også, at det bliver rigtigt godt for ham.

INGEN PLADS – NED I TID

Så blev min barsel – en smule uventet – lige forlænget med (tælle, tælle, tælle) 13 dage. Har fået brev fra pladsanvisningen og vores ønske om at få en vuggestueplads til Harald første oktober (min barsel slutter den 12. oktober, men der er også indkøring (og nej det tager ikke fjorten dage) kan ikke imødekommes. I stedet kan han få en plads fra den første november.

Ringede straks til pladsanvisningen og bad så inderligt til at det var en skrivefejl, men så heldig skulle vi alligevel ikke være. Jeg ved godt, at det er et luksusproblem i forhold til jer, der lider med manglende pladser i bl.a. Københavns kommune. Der var ikke andre alternativer sådan lige på stående fod.

Så jeg måtte kontakte min arbejdsgiver for at høre, om det er muligt at få 14 dages ferie i forlængelse af min barsel (så kommer Ulrik til at stå for indkøringen af Rahald) og så kunne jeg i den forbindelse høre, hvor langt hun var kommet i behandlingen af min ansøgning om at gå 4 timer ned om ugen, således at jeg kun arbejder 30 timer.

Det første med ferien var o.k. Ikke optimalt og en streg i regningen, men det var da til at overskue med en ferie i forlængelse af min barsel. Hun havde til gengæld ikke nået at behandle min ansøgning endnu. Umiddelbart burde det ikke være et problem, men hun skal lige forbi HR-afdelingen. Så det svar venter jeg spændt på.

Det vil bare være så fedt at få ned i tid, specielt nu hvor der pludselig er to børn, der skal hentes og fordi Gustavs nye børnehave jo har endnu kortere åbningstid end den forrige. Således at institutionen lukker kl. 15 mandag til torsdag og kl. 14 om fredagen. Derudover synes jeg, at det er fedt at kunne prioritere min tid med ungerne sålænge de er så små som de er. Der skal nok komme en dag, hvor de alligevel ikke kommer direkte hjem fra skole og så kan jeg vende tilbage til mine 37 timer.