På min Facebookside har jeg spurgt om der er noget bestemt jeg skal skrive om. Til det skrev Helle, at hun gerne ville vide lidt om hvad jeg laver og hvordan det er for en tidligere pædagog at lave noget andet i dag. Jeg håber, at jeg fik svaret på hendes spørgsmål.

Jeg vidste faktisk tidligt, at jeg gerne ville være pædagog. Arbejdet med børn er livgivende og fuld af udfordringer. Jeg havde altid troet, at jeg skulle arbejde med børnehavebørn, men i min sidste praktikperiode på seminariet havnede jeg på en døgninstitution for anbragte unge, og pludselig havde jeg fundet min hylde her i livet. Det var udfordrende, så det ville noget – men ikke desto mindre var det livgivende og meningsfuldt. De unge mennesker fik en stor betydning i mit liv og med nogen fik jeg knyttet tætte bånd til.

Da jeg blev gravid med Cirkeline, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg vende tilbage efter barslen og at skiftende arbejdstider sagtens kunne hænge sammen for vores familie. Desværre døde Cirkeline og 24 uger efter hendes død skulle jeg tilbage på arbejde.
Jeg var bare ikke parat. Jeg var på ingen måde afklaret med min situation og jeg var slet ikke afklaret med, hvad det ville betyde for min rolle blandt de unge. De var et sted i deres liv, hvor de havde brug for 100% tilstedeværelse og jeg var ikke sikker på, at jeg kunne være til stede. Ikke uden omkostninger i hvert fald.

Så jeg summede. Længe. Jeg undersøgte mine muligheder og Ulrik og jeg fik en rigtig god og vedkommende snak om hvad vil ville for vores kommende familie og ikke mindst hvad jeg ville.

Skulle jeg lave et karriereskifte, så virkede det som et godt tidspunkt. Jeg stod allerede ved en skillevej. Og pludselig – efter anbefaling – søgte jeg ind på lægesekretæruddannelsen. Først 18 uger på handelsskolen og lidt latin og jeg blev optaget. Sitautionen var bare den, at jeg var i mellemtiden var blevet gravid med Gustav og således blev min elevtid skubbet et år.

Det gjorde på ingen måde noget. Jeg havde ikke travlt og tiden arbejdede for mig. Gjorde mig klar og gav mig tid til at nyde barslen med Gustav. Og da den sluttede i sommeren 2006 var jeg klar til at komme i gang igen. Klar til at komme videre, sådan rent arbejdsmæssigt. I to år var jeg elev, da lægesekretæruddannelsen primært bestod af sidemandsoplæring og jeg faldt hurtigt ind.

Jeg kan godt lide at være struktureret. Kan godt lide at skabe overblik. Det giver arbejdet som lægesekretær mulighed for. Jeg ser det som min fornemmeste opgave at skabe et så sammenhængende et forløb for patienten, som det er muligt inden for de rammer som Regionen udstikker os. Patienten i fokus. For det meste synes jeg, at det lykkes.

Jeg kan rigtig godt lide mit skifte. Jeg synes faktisk stadig, at jeg kan bruge min pædagogiske uddannelse som lægesekretær og jeg har ikke fortrudt det et sekund. Dertil kommer at jeg har fået et arbejde, der giver mig mulighed for en vis fleksibilitet i forhold til det at have en familie. Jeg har fået en stilling på 30 timer ugentlig, hvilket gør det at hente børn, forberede aftensmad og samtidig være nærværende nemmere i hverdagen. Det fungerer i hvert fald rigtig godt for os. Nogen gange synes jeg godt nok, at jeg lige er kommet på arbejde, når jeg skal hjem – men sådan er det med 6 timer om dagen og en dag, når drengene er blevet større og et andet sted i livet, så kan det jo være, at jeg vil gå op i tid.

Jeg har ikke fortrudt mit skifte. Jeg er glad når jeg går på arbejde og jeg er glad når jeg har fri. For det meste. Jeg synes, at jeg har fået et indholdrigt arbejdsliv, der både bringer mig udfordringer og rutineopgaver. Jeg synes tilmed, at jeg er et sted, hvor jeg får lov til at være innovation i forhold til nye tiltag, der kan gøre det hele lidt mere smidig for lægerne, patienterne og ikke mindst sekretærerne. Jeg tager mit job meget alvorligt og er stolt af det jeg laver.