Kategoriarkiv: Bloggen

Gør. Noget. Ved. Det.

Skrevet den by
8

Er jeg træt af at blogge? Egentlig ikke. Til gengæld har tingene ændret sig de sidste par år og det er nok blevet sekundært. Udfordringen det sidste år har sendt mig på lidt af en rejse rent udviklingsmæssigt og jeg ser rigtig mange ting anderledes end tidligere. Det kommer til at lyde som noget selvoptaget pis, men faktum er at det er blevet mere Frederikke og mindre jante.

Jeg er begyndt at hvile mere i mig selv og jeg bruger væsentlig mindre krudt på udefrakommende støj. Jeg er simpelt hen så træt af at høre på andre menneskers brok over den og den ikke siger tak eller den og den gør sådan og ikke sådan eller den og den skriver sådan og måske er vores relation ikke til det. Jeg må bare sige; så gør noget ved det!

Er det noget, der virkelig generer dig og vil verden være et bedre sted, hvis der bliver ændret på det. Så. Gør. Noget. Ved. Det.
Grib fat i vedkommende, hvis det er det, der skal til eller også må du lade det ligge. Lad nu vær med at bruge din tid og energi på det, hvis du ikke selv vil gøre en indsats.

For det er en stor del af det jeg har brugt det sidste år: At give slip, børste af og gøre op med mig selv, hvad det er jeg gider bruge min tid til og på. Folk i trafikken kører med hovedet under armen, men jeg kan ikke råbe dem alle op og jeg gider ikke være aktivist og stå på et gadehjørne og punktere cykeldæk. Så jeg bider det i mig og bruger ikke mere energi på, at der igen er en, der ikke rækker hånden ud ved sving eller stopper helt ude i krydset til gene for alle andre. Det er ikke det værd.

Jeg har selv været sådan en med en mening om alt. Sådan en der mente, at der kun var en måde og det var min måde. Og sådan er en del af mig stadig, det skal jeg ikke kunne frasige mig, men jeg prøver ikke at lade mig påvirke af det og se det som en personlig fornærmelse at nogen lever deres liv anderledes.

Sharing is caring

Skrevet den by
4

I mange, rigtig mange, år har jeg gjort god brug af kogebogen “God mad er let af lave”. Den garanterer et godt resultat hver gang på helt almindelige basisretter. Eller det er ikke kogebogen, der garanterer – men jeg siger dig, at det slår ikke fejl; følger du opskriften så bliver maden også god.

Jeg bruger stadig kogebogen. Meget. Ofte. Til gengæld har jeg samtidig fået mig et andet opslagsværk, nemlig Valdemarsro fantastiske side med rigtig, rigtig gode opskrifter. Hun har virkelig gjort noget ekstra ud af det, forsøgt sig frem og til sidst valgt at dele med dig og mig.

Jeg bliver tit inspireret af hendes side og ligesom min elskede kogebog, så får du også et vellykket resultatet hver gang. Næsten. Jeg har endnu ikke haft godt held med pitabrødene, men jeg har også kun forsøgt mig én gang.

Så sharing is caring, og jeg vil gerne dele Valdemarsro’s side med dig.

hende.dk fordi det støver

Skrevet den by
2

Måske skal min næste udfordring være 365 dages dedikering til bloggen. Det ville klæde mig, tænker jeg. Nå men, intet nyt er godt nyt og jeg vil ikke sige, at jeg lider af skriveblokering. Jeg tænker bare ikke rigtig i indlæg i øjeblikket.

Jeg har tankerne alle mulige andre steder, fx på min kommende 40-års-fødselsdag. Den er i den grad lige rundt om hjørnet. Gæsterne er inviteret. Jeg glæder mig. Det bliver totalt laid-back og DIY-style. For vi satser jo stærkt på at vejret bliver super lækkert, så der kan tændes op i grillen og så står den ellers på hjemmelavede burgers og vaffelis med hele svineriet.

Og for lige at slutte hvor jeg startede, måske er 365-dages-dedikering slet ikke nogen dårlig idé, for det her, det støver fandeme. Hvilket det jo også kan gøre i 365 dage og så siger jeg bare stakkels dig og mig og alle mulige andre. På den anden side kunne det jo tænkes, at det gav mig et skub i den rigtige retning. For lige nu er der godt langt mellem snapsene her på hende.dk.

Det man læser – det er man selv.

Skrevet den by
4

Bortset fra at jeg føler mig lidt småfed. På maven. Så går det godt og det med maven går over, når jeg holder op med at tvangsfodre mig selv. Det er stadig koldt om morgenen, men lyset er blevet anderledes og så er det alligevel lidt svært at blive rigtig sur på DMI, skønt jeg dagligt gør et forsøg. Bare spørg Ulrik.

I går stod tællerne på 100 dage tilbage af udfordringen. Det burde jeg skrive nogle bevingede om. I morgen måske. Bagefter kan jeg passende skrive lidt om Harald og hans nye børnehave, og bagefter igen skal der vist også gøres lidt spalteplads til Gustavs og hans yndlingsfarve. Den er sort. Min egen den er gul.

Så bliv på url’en.

Hej, hej tyve tolv. Dit navn klingede så godt.

Skrevet den by
3

Fik vi fejret tyve tolv noget mere? Det syntes jeg, at vi gjorde. Det har været en fornøjelse at invitere og dermed være omgivet af mennesker, som betyder noget for en. Så det vil vi helt sikkert fortsætte med og på den måde kan en jo godt sige, at vi i år ikke har et nytårsforsæt, men et nytårsforTsæt.

Tak til alle jer, der lagde vejen fordi hende.dk i forgangne år. Jer der holdt ved i de store såvel som de små øjeblikke. De 2 mest læste indlæg i tyve tolv blev “Både pat og tyk mave” og “Det er børn. De er døde. Vi er nogen, der savner dem“.

Det er rart at vide, at I er der på tværs af kabler og geografi. For selv om udgangspunktet for 12 år siden var, at jeg skrev for mig selv – så ændrede det sig i det øjeblik hende.dk gik online

Tyve tretten vil nok fortsat handle om familie og børn og alle de tanker, der hober sig op inden i mig i mens jeg forsøger at navigere i det hele. Til gengæld skal du ikke holde dig tilbage, hvis du synes, at jeg skylder at følge op på noget eller andet du gerne vil høre om.

Jeg glæder mig til et helt nyt år og så ønsker jeg mig bare en ting… en lille bitte ting… mikro-muse-lille-bitte ting… at mine børn lærer at opholde sig i samme rum på samme tid uden at råbe, bide og spytte efter hinanden. Enten det eller de må lukkes ud på fællesarealerne uafhængigt af hinanden. Det er måske den mest oplagte løsning.

Godt nytår derud. Pas på dig selv og hinanden. Det er god karma.
Tak for dig. Tak for tyve tolv.
F.

This is not a dick (eller altså det er ikke et sponsoreret indlæg)

Skrevet den by
2

De sponsorerede indlæg. Jeg har det svært med dem. Ikke at andre laver sponsorerede indlæg, for det er jo et valg de har truffet og som de har det fint med og som er med til (måske?) at definere deres blog. Lige som mange også har forskellige give away-konkurrencer, som jeg vælger at deltage i.

Jeg har svært ved de sponsorerede indlæg, når de gælder min blog. Jeg kan ikke til fulde sætte fingeren på hvad det præcist er. Det er jo ikke prostitution. Jeg er nok allermest bange for, at jeg forsvinder midt i det. Jeg har dybest set ikke et problem med at skrive om produkter, som jeg er glad for. Det har jeg gjort op til flere gange og jeg linker gerne i et væk.

Jeg har skrevet et reelt indlæg, som var sponsoreret. Det handlede om et spil fra LEGO. Det gjorde ikke ondt at skrive det. Vi var glade for spillet, der fulgte med. Noget for noget og det fungerede fint. Alligevel var det underligt at skrive, det føltes næsten som om, at det blev skrevet på bestilling og hvad nu hvis jeg egentlig syntes, at det var noget lort, havde jeg sagt det højt?

Jeg kan godt lide mund til mund-metoden: Jeg har erfaring med et produkt, som jeg har været eller er glad for og det vil jeg gerne dele. Jeg behøver ikke få noget for det. Det er noget, der på en og anden udefinerbar måde skaber en vis glæde i mit liv og så råber jeg det gerne ud til verden.

Jeg modtager pæne henvendelser, der tilmed gør mig glad og føles som et slags  skulderklap i forhold til min blog, om jeg har lyst til at indgå et samarbejde og skrive et sponsoreret indlæg. Så tænker jeg over det, føler mig nok først fristet, men er gang på gang endt op med den konklusion, at det alligevel ikke er noget for mig. Det passer ikke rigtig til hende.dk. Jeg synes, at det forpligter og det har jeg ikke lyst til.

Jeg har fået en del henvendelser her på det sidste. I dag fik jeg endnu en. Indledningen var sød og en lidt anden måde at starte på end de fleste. Endnu mere overrasket (og måske er den slags slet ikke tilfældige og jeg er naiv) blev jeg over, at produktet reelt er et jeg selv bruger… og bruger meget i øjeblikket (og her har jeg nok selv svaret på forrige indskudte sætning og dermed understreget, at det slet ikke er tilfældigt), fordi jeg er til fals for slagfærdige e-mails, der fortæller mig, at jeg er deres helt specielle VIP-Frederikke og derfor er alt i biksen gratis. Næsten. Hvilket det så rent faktisk næsten er og på den måde ender jeg op med at bestille alt muligt (og betale lidt ekstra for det), som jeg selvfølgelig skal bruge. Det er klart.

Således har vi fået bestilt en masse kopper til familien i julegave, hvorpå der er trykt en tegning, som Gustav har tegnet. Kopper som er blevet super søde, om end selve kvaliteten af koppen er lidt sparet. Den tager hurtigt mod indvendigt og bliver en smule misfarvet, men det irriterer mig nu ikke, for de har på ingen måde været dyre og mest handler det om at gøre det anderledes at modtage en tegning.

Vi har også fået bestilt en masse invitationer og således finder vi nu os selv fejre tyve tretten fuldstændig uhæmmet, for der er mange anledninger som fastelavn, 12½-års-dag, mine 40 år og ja, der kommer nok flere fester endnu. Lige som hver fest har brug for specielle klistermærker til de slikposer, der bliver lavet til ungerne.

Tidligere har vi selv lavet en invitation i Word, gemt den som pdf og sendt den af sted via e-mail. Det har jo fungeret fint, men der er bare noget helt særligt ved en sådan du ved rigtig invitation med den helt almindelige post (og det på trods af at jeg rent faktisk synes at PostDanmark er skide dyre).

Og fordi der er noget helt særligt ved sådanne invitationer, så er der pludselig en masse at fejre og invitere til, hvilket i sig selv er ret fantastisk og skaber overskud, fordi det er fedt at være sammen med de mennesker, der betyder noget. Selv synes jeg, at det giver sammenkomsten lige det ekstra og jeg føler, at jeg forkælder de mennesker jeg kender. Det lyder egentlig lidt corny, når jeg skriver det her – men det er faktisk det, der sker.

Jeg har takket nej til dagens henvendelse om et sponsoreret indlæg, så selv om jeg lige nu har rost Vistaprint, så gør jeg det af egen fri vilje (hvilket alle dem, der skriver sponsorerede indlæg også gør, men du ved hvad jeg mener, tænker jeg). Jeg siger selvfølgelig ikke nej tak til en buket blomster. Hvis de forstår sådan en.

Usædvanlig ustabil

Skrevet den by
4

Er der nogen?
Hallo?

Så skulle der vist være hul igennem.
Svært at gennemskue hvor længe det varer.
Kan ikke en gang give skylden på en anden
bortset fra routeren.

Tilmed dig min facebookside, hvis du bare må være med
i medgang og modgang.

I morgen skal jeg i biografen.
Ham Edward, du ved.

Når A betyder B og automatisk medfører et C

Skrevet den by
9

Er jeg for hård ved mig selv? Tja, er vi ikke alle sammen det på et tidspunkt? Det tror jeg. Det ved jeg, at jeg er. Til gengæld tænker jeg også, at jeg ikke opfører meget anderledes end så mange andre og at vi alle dybest set ønsker os det samme fra vores forælderskab.

Da jeg blev mor startede en udvikling af dimensioner. Nogle kræver mere arbejde end andre. Fordi jeg stiller krav, fordi jeg undervejs finder ud af, at der er ting jeg virkelig gerne vil gøre en indsats på at ændre. Det er primært den adfærd, som jeg udviser i bestemte situationer, fx når jeg brølede (bemærk nu venligst datid) af mine børn.

Det var en adfærd, der skabte en uhensigtsmæssig kontakt mellem mig og mine børn. En adfærd der uden undtagelse efterlod mig med en sort samvittighed og hvor jeg pludselig fandt mig i rollen som den sure mor, der aldrig gav plads eller slip. Det klædte mig ikke og det var ikke en mor, som jeg havde lyst til at være. Heller ikke selv om andre var sådan.

Jeg er 133 dage inde i udfordringen og det har været en øjenåbner for mig. Jeg synes, at jeg er blevet meget mere afklaret omkring de ting, der fik mig til at råbe og derfor er det væsentlig nemmere for mig at handle anderledes og beskytte mig selv og mine børn for så store udsving. Det betyder også at jeg langsomt finder mere og mere ind til den mor, jeg gerne vil være og derfor kommer der helt naturligt andre aspekter ind, som jeg ønsker at gå efter i sømmene.

Den anden dag skrev jeg om, at jeg bliver pænt træt af mig selv, når pladen går i hak og jeg slet ikke kan slippe fokus fra det, der ikke er væsentligt. Jeg havde valgt et lidt ironisk tilgang til det, dels fordi jeg godt kan se det komiske i det. At stå der og nærmest observere sig selv ude fra, høre sig selv, sige til selv at nu er det ikke vigtigere med den cykelhjelm og alligevel bare fortsætte derudad. For knappen nærmest har sat sig fast.

Den slags slipper jeg nok aldrig helt. Det er en del af det at være menneske, men når jeg bringer det frem og når jeg ønsker at ændre på det, så er det jo fordi, at jeg har en oplevelse af at det sker lige lidt vel rigeligt og fordi jeg simpelt hen mener, at jeg vil gøre mig selv (og mine børn) en stor tjeneste ved at slappe lidt mere af.

Jeg har valgt, at jeg vil arbejde rigtig meget med mig selv, når det gælder min kontakt til mine børn. Dermed fravælger jeg ikke at være autentisk. Overhovedet ikke. Til gengæld ønsker jeg at fravælge alt det, der pludselig foregår på en daglig basis og som mest af alt er spild af tid. Min tid. Deres tid.

Nu har jeg haft hende.dk i 12 år. Lige præcist i den her måned. Der har været pænt meget veldokumenteret udvikling i gang og jeg har rykket mig med kæmpe skridt siden mit første indlæg, dels fordi jeg har ønsket det, dels fordi livet har bragt en masse med sig, der har krævet udvikling.

Nogen bliver trætte af at høre om det. Synes, at jeg er lige den tand for meget og forventer lidt for meget af mig selv og livet og mine børn. Det kan jeg ikke ændre på. Det vil jeg ikke ændre på. Jeg gør det fordi det betyder noget for mig. Jeg ønsker forandringen både i det store og i det små.

Hej jeg hedder Frederikke og jeg er 133 dage inde i udfordringen og jeg er begyndt at have det rigtig godt med mig selv både som mor, kvinde og menneske.

2 store begivenheder på en onsdag og jeg svinger mig op. Det lover jeg.

Skrevet den by
4

Faktisk er det 2nd Orange Rhino Challange Day og egentlig ville jeg gerne have gjort mere ud af det og været væsentlig mere op på beatet og fremme i skoene og lavet den for hårde spam her og på Facebook. I stedet blev jeg ramt af onsdag midt i ugen, forældrekaffe i skolen og et lego-tog, der for længe siden blev splittet til atomer og nu skal samles mens samtlige klodser ligger spredt (og gemt!) i 5 store kasser. Vi er ikke nået langt – til gengæld er vores børn meget utålmodige.

På intet tidspunkt i dag har jeg følt behov for at råbe af mine børn. Faktisk har jeg været så meget i zen, at intet har kunne hidse mig op. Kan fandeme snart ikke kende mig selv.

Det er også i dag, at Blogish kom på gaden eller nettet er nok mere korrekt. Blogish er et farverigt e-magasin og jeg synes, at du skal læse det, dele det, tweete det, råbe til verden om det. Sæt i gang, for det er et skide godt initiativ.

hello and good morning

Skrevet den by
2

Tænk en gang. Jeg er blevet spurgt om jeg vil skrive et gæsteindlæg hos det Orange Næsehorn. Om jeg vil. Ja for fanden. På engelsk. Det i sig selv er jo en udfordring, men jeg tager den gerne for jeg synes, at det er fedt og jeg synes, at hele udfordringen giver mig meget. Endda på kort tid.

Så i næste uge – det er hvad jeg har til at støve mit skoleengelsk af i – bliver jeg en lille smule international. Jeg skal nok sige til. Ved jo, at du er pisse nysgerrig.